3POINT
Mileta Rajovic

Adam Møller Karlsen

Nyheder6. okt. 2024

Måleta: Vi skulle ud og give den en skalle

Med pomp og pragt troppede aftenens helt store stjerne, Mileta Rajovic, op i foyeren på Brøndby Stadion og tog med det samme al opmærksomheden.

3point person
Anders Villaume Vestergaard6. okt. 2024

- Du ER relevant for h******!

Sådan måtte Mileta Rajovic undskyldende udbryde til Nicolai Vallys, da han troppede op i mixed zone efter aftenens kamp mod FC Midtjylland. 

For med ét var den høje angriber mere populær hos den skrevne presse – og dét er der vidst ikke så meget at sige til. 

Med to mål pandede Rajovic nemlig Brøndby tilbage på rette køl i en tomålssejr over det – når ja – indtil i aften ubesejrede tophold fra det midtjyske.

- Det er helt vildt fedt. Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var helt lille, siger han.

Sejren kom efter en skuffende indsats af de blå/gule mandag aften, hvor det blev til et 1-4-nederlag til FC Nordsjælland. 

Netop derfor var det vigtigt for Rajovic, at han med sine to scoringer kunne hive de tre point hjem til et sejrshungrende Brøndby Stadion. 

- Vi har talt om, at det, der skete i mandags, ikke var godt nok. Det var ikke os værdigt. Derfor vidste vi også godt, vi skulle ud og give den en skalle. Det fik vi gjort, siger Mileta Rajovic. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder