3POINT
Nyheder25. apr. 2019

Mål, mål, mål: Brøndby elsker FCM, FCN og AaB

Brøndby elsker de bolsjestribede fra Nordjylland, Hedens drenge og kunstbanens ynglingespillere fra Farum. Her taler 3point.dk ikke om kærlighed til klubberne,

3point person
3point.dk25. apr. 2019

Brøndby elsker de bolsjestribede fra Nordjylland, Hedens drenge og kunstbanens ynglingespillere fra Farum. Her taler 3point.dk ikke om kærlighed til klubberne, men om at spille mod netop disse tre klubber. For mod førnævnte tre mandskaber er der hvor Brøndby har scoret flest mål. Nysgerrig hvor målene kommer mod og fra? 3point.dk har taget et kig på scoringerne i Brøndbys kampe fordelt på åbent spil og på dødbolde. FOTO: Teis Markfoged Brøndby har i sæsonen 2018/19 scoret 65 mål fordelt på tre turneringer: Superligaen (50), Pokalturneringen (7) og Europa League (8). I disse tre turneringer har Brøndby mødt i alt 16 forskellige klubber. I snit ville 65 mål fordelt på 16 modstandere give et snit på 4,06 mål i alt mod hver klub. Men sådan forholder virkeligheden sig naturligvis ikke. Nogle er bare mere yndlinge end andre. Men det vender vi tilbage til. Netmaskerne har på lignende vis blafret bag Marvin Schwäbe 58 gange i alt, fordelt på Superligaen (47), Pokalturneringen (1) og Europa League (10). De 16 forskellige modstandere tildeler her i snit hvert hold hidtil i sæsonen at have scoret 2,93 mål hver mod Brøndby (fordelt på de 1-3 kampe som hvert hold har spillet alt afhængig af hvilken turnering det har været i). Brøndby har indtil nu i sæsonen spillet samlet 3627 minutters fodbold. Det giver et Brøndby mål pr. 55,8 minut. Omvendt har modstanderne scoret mod Brøndby i et snit der hedder hvert 62,5 minut. Brøndby har i snit pr. kamp i sæsonen haft 14,47 afslutninger på mål (heraf 5,08 inden for rammen), mens modstanderne har haft 11,00 (heraf 4,53 indenfor rammen). I gennemsnit skal Brøndby bruge 8,46 afslutninger pr. mål (eller 2,96 afslutninger inden for rammen pr. mål). Modstanderne har i snit haft 11 afslutninger (4,53 inden for rammen) pr. kamp mod Brøndby. Har kvaliteten i chancerne manglet? Hvis vi tager statistikbrillerne på og kigger mod xG tallene, så kan vi få en ide om, hvor statistisk set kvalitative store afslutninger Brøndby har haft, og holdt det op imod det faktiske antal scorede mål. Det giver et fingerpeg i retning af, hvorvidt det har haltet med produktionen af chancerne (har man haft store chancer nok at skulle score på) eller om kvaliteten ganske enkelt statistisk set har manglet (ift hvor mange mål man statistisk burde kunne forvente ud fra den akkumulerede sum af afslutninger). Brøndby har i sæsonen et samlet xG på 54,55 mål. Det giver et snit på 1,44 xG pr. kamp. Omvendt har modstanderne samlet set et xG i kampene mod Brøndby på 48,99 - hvilket giver et snit på 1,29 xG i snit pr. kamp. Tager vi antallet af skud med i beregningen har hvert af Brøndbys afslutninger på mål en gennemsnits værdi på xG der hedder 0,099 xG. Vi taler dermed en statistisk sandsynlighed på mindre end 10% for at afslutningen giver mål (xG tager dog ikke højde for kvaliteten af spilleren der afslutter, fx så der er naturligvis forskel på om det var Hermansson der afsluttede fra en given position eller Mukhtar). Hvad der dermed er interessant er, at Brøndby, trækker man de to tal fra hinanden, i snit pr. kamp har haft 0,15 xGD at gøre godt med (xGD = forskellen på egne skabte chancer og modstanderens skabte chancer). In mente med den gennemsnitslige xG værdi pr. skud på mål (0,099), så har kvaliteten i chancerne ganske enkelt manglet. Mulighederne har ikke været store nok til at score flere mål, når margen i snit har heddet et beskedent plus på 0,15 xG for at skulle vinde en kamp. Hvor kommer målene fra? Brøndby har scoret 65 mål i sæsonen. De 53 af dem er kommet fra åbent spil. Det efterlader 12 mål som har sit ophav i dødbolde. Yndlingsmodstanderne er Aab, som Brøndby har scoret 7 mål imod på 3 kampe skarpt efterfulgt af en trio bestående af FCM, FCN og Vendsyssel (alle 6 mål), mens de værste er Esbjerg, som Brøndby kun har scoret 1 mål imod efterfulgt af FCK (2), mens Vejle, Hobro og OB alle ligger med 3 Brøndbymål mod sig. Ser vi på dødbolde, så har Brøndby scoret 12 mål med ophav i en dødbold. Bedst er man mod FCM og Hobro (2), mens en lang række klubber med blandt andet FCK, AGF iblandt er på listen over de klubber Brøndby ikke har scoret på dødbolde mod endnu i denne sæson. Hvis Brøndby selv kunne vælge modstandere, så ville et godt råd være, at man skal se bort fra FCK og FCM. Hvertfald hvis man ser udelukkende på hvem der har scoret flest mål mod Brøndby. Begge de nuværende top 2 klubber har i 3 opgør scoret samlet 6 gange mod Brøndby, mens man finder OB (5) som det sidste hold i top 3 over scorede mål mod Brøndby (og så er der Genk i Europa League som absolut er det mest scorende hold mod Brøndby med 9 mål!). Med hensyn til dødboldene, så er der scoret 20 mål med baggrund i dødbolde mod Brøndby. Værst er det mod FCM, som har stanget 4 mål ind på den konto, men også OB og Horsens er med på listen over hold med mere end et mål på den konto, da begge klubber har lavet 2 mål. Det var første artikel med fokus på målene. Næste gang ser jeg på, hvorfra på banen Brøndby typisk afslutter.

Mest kommenterede nyheder