Lyngby-træner: Spillede mod de kommende mestre, hvis jeg skulle bruge mine sparepenge til noget
Lyngby-træner Thomas Nørgaard var træt af at tabe, men mener at 3-1-nederlaget faldt til de kommende danske mestre. Lyngby undgik fredag konkurs og blev reddet.

Lyngby-træner Thomas Nørgaard var træt af at tabe, men mener at 3-1-nederlaget faldt til de kommende danske mestre. Lyngby undgik fredag konkurs og blev reddet. Søndag stod menuen så på en hjemmekamp mod Brøndby i Superligaen. Det blev en stor mundfuld for Thomas Nørgaards kongeblå tropper og også for stor. Brøndby vandt 3-1 og nederlaget ærgrer Nørgaard, der dog tror det kom mod de kommende danske mestre. - Som jeg lige har sagt til spillerne nede i omklædningsrummet, så er det ikke fordi, at denne situation har gjort det sjovere at tabe. Det stinker lige så meget af pis som altid, siger Lyngby-træneren til Ritzau ifølge BT. - Til gengæld kan vi udlede to ting af dagen. Vi spillede mod de kommende mestre, hvis jeg skulle bruge mine sparepenge til noget. Jeg synes, at Brøndby er gode. Brøndbys næste udfordring er en udekamp mod AaB. Se eller gense målene og højdepunkterne fra Brøndbys sejr over Lyngby herunder: