Lyngby-træner: Boysen har et superstjerne-gen
David Boysens træner i Lyngby, David Nielsen, er ked af at miste en af sine store profiler, men lykønsker kantspilleren med skiftet. Han tror på at Brøndby er d

David Boysens træner i Lyngby, David Nielsen, er ked af at miste en af sine store profiler, men lykønsker kantspilleren med skiftet. Han tror på at Brøndby er det rigtige skridt for Boysen, som har et superstjerne-gen og en superstjerne-mentalitet. 24-årige David Boysen er ny mand i Brøndby. I de seneste to sæsoner har han været en stor profil i Lyngby i 1. division. Hans tidligere træner, David Nielsen, kommer da også til at savne ham i truppen. - David har sammen med hele holdet spillet et flot efterår, og det er absolut ingen overraskelse, at der er kommet bud fra større klubber end os. Han har været en del af en ekstremt potent offensiv, der har leveret på højt niveau, og han har i den grad vist den bedst mulige udgave af sig selv. Derfor får han nu muligheden for at spille i en stor klub i Superligaen, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke i Brøndby, siger han til Lyngbys hjemmeside. Han fortæller også, at David Boysen har et superstjerne-gen og at han ser Brøndby som et flot og rigtigt skridt for ham. - David har et superstjerne-gen og en superstjerne-mentalitet, han spillede et godt efterår, han scorede mange mål og han var samtidig del af et succesfuldt hold. Så selvfølgelig havde vi gerne beholdt David, og hverken vi eller David Boysen har været på markedet efter en aftager. Slet ikke. Men vi er stadig en udviklingsklub, og David har været her i noget tid, hvor han har udviklet sig meget. I det lys er Brøndby er en flot og rigtig mulighed for ham. David Boysen blev topscorer, ikke bare for Lyngby, men i hele 1. division, i efteråret, hvor han scorede 11 mål i 18 kampe.