3POINT
Nyheder20. jun. 2016

Lyngby snupper Martin Ørnskov

Martin Ørnskovs kontrakt med Brøndby udløb denne sommer, men nu har den alsidige midtbanespiller fundet ny arbejdsgiver. Det blev til tre år og 100 kampe i Brøn

3point person
3point.dk20. jun. 2016

Martin Ørnskovs kontrakt med Brøndby udløb denne sommer, men nu har den alsidige midtbanespiller fundet ny arbejdsgiver. Det blev til tre år og 100 kampe i Brøndby for Martin Ørnskov, som denne sommer søgte nye græsgange efter kontraktudløb. Nu har han fået fremtiden på plads. 30-årige Ørnskov bliver på Sjælland, hvor han skal tørne ud for oprykkerne fra Lyngby. Han har underskrevet en 2-årig kontrakt med De Kongeblå. - Vi er meget glade for, at det er lykkedes os at få Martin til Lyngby. Han er en top Superliga-spiller, som tilfører os masser af erfaring og kvalitet. Martin er i sine bedste år som fodboldspiller, og jeg er rigtig glad for, at han har valgt os blandt mange bejlere, siger David Nielsen til Lyngbys hjemmeside. - En af vores største udfordringer i den kommende sæson bliver at tillægge os den mentale styrke og høje tolerance, som Superligaen kræver, og det gælder både vores spillere, min stab, mig selv og hele vores klub. Som en af de stærkeste spillere i Superligaen rent mentalt kan Martin hjælpe os på det område, og derfor kan vi som oprykkere ikke forestille os et bedre match end Lyngby Boldklub og Martin Ørnskov. Martin Ørnskov kom fra Viking til Brøndby i sommeren 2013.

Mest kommenterede nyheder