Lynanalyse: Som vinden blæste mod Crystal Palace

Kampen blev til en vis grad påvirket af en markant vind i længderetningen på banen. Men det ændrede dog ikke på en udmærket modstander, der gav de blågule et solidt kvalitativ match at måle sig op mod.

Brikkerne var igen stillet op i en 3-5-2 fra Jesper Sørensen og trænerteamets side af, og med en start 11 der bestod af:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Af de startende 11 blev der på blokken noteret:

• Thomas Mikkelsen tog igen over for transferaktuelle Mads Hermansen
• Daniel Wass startede nok en gang som højre yderstopper
• Alves tog over for Lauritsen centralt i bagkæden
• Evjen startede som 8er ved siden af Vallys (med Rado som 6er)
• Sebulonsen startede højrewingback

Der manglede kvalitet i kampens indledning i Brøndbys boldomgang. Opspillet hakkede, og det gik for langsomt. Dertil var modstanderen af for god en kvalitet, trods det tidlige tidspunkt i deres preseason, til ikke at sætte tryk på.

Brøndby søgte i høj grad at få Daniel Wass på bolden i opspillet, hvor han trak frem fra sit udgangspunkt som højre yderstopper og tog en sidestillet position med Josip Radosevic bagerst på midtbanen, mens Vallys og Evjen søgte højere i banen - og dannede en firkant med de to førstnævnte.

Men Vallys havde især i første halvleg en tung dag på kontoret. Den overlegne teknisk og visionære fodboldforstand vekslede over til simple fejlafleveringer og dumme boldtab. Der manglede ganske enkelt kvalitet i det der blev leveret på midtbanen. Fejlafleveringerne var ikke kun Vallys der stod bag, for han skal ikke stå alene. Det var tungt for Brøndby.

Hen igennem første halvleg kom de blågule bedre med, og der blev skabt nogle muligheder. Om end stadig i det små. Og så kom Palace tværtimod foran i en situation, hvor både Riveros og Vallys kan deles om ikke at kommunikere klart - og beslutte sig for hvem der skulle følge med Palace spillerens overlap. Det endte ingen af dem med at gøre, og så stod det 1-0.

Vinden blæste den modsatte vej

Kampen ændrede karakter, da anden halvleg blev fløjtet igang. Brøndby kom langt mere med, og den udligning Kvistgaarden satte ind havde tjent som katalysatoren. Det var kuriøst nok som om modvinden tvang de blågule spillere til at holde fart i bolden, spille hurtigt og med få berøringer. For anden halvleg blev bedre.

Omoijuanfo, som nærmest havde været fraværende i første halvleg, kom langt mere på bolden, og fandt i flere tilfælde nogle gode positioner i feltet. Riveros angreb langt mere over venstresiden, ligesom Sebulonsen var (for?) offensiv til højre. Nordmanden stod også fadder til opspillet, der gjorde Kvistgaarden til dobbelt målscorer. Sebulonsen trådte på bolden i et angreb, vendte den ind mod midten, hvor Wass endte på bolden. Fra en position i halvrummet slog den fremskudte yderstopper et fremragende indlæg - et indlæg som Kvistgaarden altså kapitaliserede på, og gjorde det til 2-2.

Udskiftninger og uregelmæssigheder

Der begyndte i anden halvleg at gå indskiftnings-bonanza i kampen. Primært fra englændernes side af, hvor de i den grad fik testet deres spilleres form af. Brøndby foretog også en række byt, herunder fik Schwartau minutter i benene, ligesom også blandt andre Bell kom ind og fik et lille kvarters tid.

Det ændrer ikke på en træningskamp med en blandet kvalitet. Ikke alt i udførelse fungerede, men det der sprang i øjnene som blueprint var:

• Wass skubber frem på midtbanen i boldbesiddelse
• De to 8ere søger hvert sit halvrum at arbejde i
• Stadig den samme firkant på midtbanen mellem fremskudt stopper, 6er og tog fremskudte 8ere
• Kort angrebsspil
• En intention om at lade wingbackerne angribe højt og skabe bredden

Udfordringerne viste sig også:

• Tekniske fejl i opspillet kan koste dyrt
• Blandt kvalitet fra Radosevic på bolden er en risc faktor i opspillet
• Indbyrdes aftaler mellem stopperne skal på plads
• Afstemning af hvor højt wingbackerne skal positionere sig

Sammenfatning

I det store hele bød kampen mod Crystal Palace på en modstander af god kvalitet. Brøndby blev udfordret, og det tempo værterne kunne skrue det op til var et andet end det de blågule normalt står over for. Det må efterhånden ligge fast at Brøndby kommer til at spille med tre stoppere, og at udfordringen stadig ligger begravet i at finde en spilstyrende 6er. Ellers var det positivt at se Mathias Kvistgaarden fortsætte med at levere kvalitet i sin evne til at læse spillet og "finde" chancerne.