Lynanalyse: Mange spillere i ilden mod Vejle, men ikke start 11

Der var dømt testkamp mod Vejle, hvor der blev spillet 45x15x45 minutter. Brøndby vandt, men den endelige start 11 så vi ikke på banen.

Kasper Pedersbæk5. jul. 2025

Lørdagens testkamp mod Vejle gav nogle svar, men efterlader stadig et spørgsmål ubesvaret. Ingen kender Brøndbys stærkeste 11 endnu. Men hvor peger det så hen?

Brøndby spillede 45x15x45 minutter mod Vejle i et opgør, der sluttede med cifrene 2-1, hvor alle tre mål blev scoret i den første af de tre halvlege, for Brøndbys vedkommende begge signeret den nye japanske angriber Ochino. Kampen var som testkampe er på det stadie af preseason: et studie ud i udskiftninger og taktiske justeringer, men altså endnu ingen der lugtede af en færdig start 11er.

Start 11 så vi ikke

Kloge på start 11 blev vi altså ikke. Dertil blev der flyttet for meget rundt på spillere og sammensætningen af hvem der spillede på samme tid med hvem. Taktiske var der gode momenter i første halvleg i genpresset uden det var picture perfect i resten af kampen. Formationen var 3-4-3 med enkelte variationer på hvem der besatte hvilke rum.

Da der blev fløjtet til kickoff startede Brøndby i en 3-4-3 med: Beavers - Klaiber, Lauritsen, Vanlerberghe - Sebulonsen, Wass, Spearings, Divkovic - Bundgaard, Ochino, Vallys.

Intensiteten var god i kampens indledning, hvor Brøndbys genpres i flere tilfælde klikkede og satte gæsterne under pres. Netop genpresset var også nøglen til føringsmålet sat ind af Ochino: et boldtab i venstre side blev forvandlet til en (gen)erobring og efterfølgende dybdebold til Divkovic, der med et flot svævende indlæg til bagerste stolpe fandt den japanske angriber, som stangede bolden ind til en tidlig føring efter mindre end 10 minutter på kampuret.

Genpres der virkede og genpres der kiksede

Generelt bombede Brøndby en del tidlige indlæg fra halvrummet i feltet, hvor Ochino flere gange fik positioneret sig udmærket uden det dog blev helt farligt.

I den periode af kampen viste Spierings sig fornuftigt frem centralt i banen, mens også Bundgaard flere gange ivrigt drev bolden fremad og udfordrede. Lovende takter, om end der manglede lidt slutprodukt mod Vejle.

Lige så rosende genpresset kan omtales i kampens indledning lige så kritisabelt var det ved Vejles udligning efter en halv times. Dybt dybt nede på egen halvdel i hjørnet erobrede vejlenserne bolden og løb en omstilling mod et særdeles passivt Brøndbymandskab. Kønt var spillet mod bolden ikke.

Brøndby satte sig igen i føresædet kort inden første halvleg sluttede, da Klaiber, som igen på bolden gik meget ind centralt i banen og kom på bolden, fra central hold fandt Ochino med en stikning i dybden. Den japanske skarpretter viste igen målnæsen; vendte på førsteberøringen og med venstre kanonerede bolden ind i hjørnet til 2-1.

Tempoet døde efterfølgende. Konstellationen med Wass og Spierings har også den begrænsning, at ingen af dem trives med at drive bolden og bryde kæderne med løb, hvorfor det sætter kravene til i særdeleshed wingbackerne at skabe den dynamik på siderne og sidestopperne. I den del af kampen lykkes det ikke, og Brøndby blev stillestående i perioden op mod den første pause i kampen.

15 minutters intermezzo og et nyt hold til de sidste 45

I de 15 minutters intermezzo midt mellem de to halvlege af 45 minutter skiftede Brøndby Köhlert og Alves ind, men lod ellers de øvrige 9 være på banen.

Til de sidste 45 minutter var posen rystet, og Brøndby ændrede på alle pladser i marken udover Köhlert og Alves:

Beavers - Che, Alves, Søndergaard - M.Jensen, Tahirovic, Nartey, Köhlert - Agyekum, Ambæk, Bischoff.

Kampen lukkede sig om sig selv i de sidste 45 minutter. Vejle kom sporadisk igennem, men Brøndby sad på spillet, men der manglede flow og gennembrud. Det meste kom over venstresiden, hvor Bischoff et par gange bragte sig i fornuftige situationer, men hvor det sidste manglede.

Nartey og de kædebrydende løb

På midtbanen bragte Nartey de kædebrydende løb og den vævre dans med bolden med sig på banen, mens Tahirovic knoklede mere med at finde fodfæste i opgøret. Offensivt var Ambæk anonym i store perioder, mens Agyekum havde viljen, men manglede kvaliteten i outputtet.

Justin Che spillede den højre yderstopper uden at gøre det store væsen af sig. Han foretog sig intet kritisabelt, men udfordret for alvor blev han dog ikke i en periode af kampen, hvor Vejle sjældent fik fastholdt et tryk højt i banen.

Et klart signal

Signalet var til at føle på med fordelingen af minutter: for mens Pentz er kommet senere retur fra ferie grundet landskampe, så er Carl Björks placering på bænken uden at komme i spil et glasklart signal. Fremtiden er langt fra Brøndby.

Det samme kan siges om Emmanuel Yeboah, der kom på banen og fik mindre end 15 minutter i en testkamp med 105 minutter at fordele til spillerne. At Adam Claridge kom ind så sent i kampen kan også være en indikator for, at den unge masterclasspiller for tiden er røget et hak ned i køen, og i skrivende stund måske skal vise sig mere frem før end han bliver mere aktuel.