3POINT
1754845920-_A7R9212.jpeg

Teis Markfoged

Nyheder10. aug. 2025

Lynanalyse: Flot kamp, slåskamp, kontrolleret kamp

Det der startede flot blev en slåskamp for så at blive lukket ned. Brøndby tog tre point mod Vejle efter 2-1 sejr på hjemmebane.

3point person
Kasper Pedersbæk10. aug. 2025

Solen skinnede henover Brøndby Stadion, og langs med langsiden på vej mod presserummet cyklede en håndfuld Vejle-fans iklædt deres karakteristiske røde trøjer med håbet i behold.

Inde på stadion var det et Brøndby, hvor Frederik Birk havde holdt fast i netop den systematik, der betød tre stoppere flankeret af wingbacker med to centrale midtbanespillere og tre spillere på den offensive linje.

At kalde det et statement var så meget sagt, men de blågules træner gik uændret til opgaven med en tiltro til det indspillede system.

Kampen fandt langsomt sit rytme i de spæde minutter. Uden det dog blev hverken tempofyldt eller med antydninger af chancer.

Lyden. Den var fraværende. Den organiserede stemning var lagt på køl i første halvleg. Som var mute-knappen trykket ind ved en fejl. Summende og iagttagende.

Det mest ophidsende kom med et tidligt gult kort til Brøndbys Louis Binks i en situation, der ikke just lugtede af kort - kampens første frispark overhovedet.

Et brøl flænsede luften

På tribunen var der stemningsboycot, men lydmuren blev flænset af et kollektivt brøl fra tilskuerne, da Daniel Wass, fra en position i det højre halvrum, med et perfekt timet indlæg - og lige så perfekt timet indløb i feltet - fandt Nicolai Vallys.

Her stangede spilleren med en ny kontraktforlængelse i baglommen de blågule foran med en. Et sent i andenbølge - det er set før og udnyttet før - Vallys mestrer det til fulde.

Jublen efter målet. Tal om et statement. Målscoreren gestikulerede, krævede sine medspilleres tilstedeværelse ude på sidelinjen i en fælles jubel med stab, udskiftere og hvem der ellers stod i klumpen.


1754845918-_A7R9280.jpeg

Teis Markfoged © All rights reserved

1-0. Brøndby var på vej, men ikke i mål.

Vejle havde ikke meget at byde på. De stillede sig dybt mod bolden, og det var en del. De havde svært ved at bygge spillet op og passere midterlinjen. Brøndby stod modigt højt og spillede ofte mand-mand i bagkæden.


1754845914-_A7R9264.jpeg

Teis Markfoged © All rights reserved

Som var det et tegn lød den velkendte trompet på et stille stadion efter lidt mere end tyve minutter spillet. En dødbold var lagt han. Servet på tværs af Köhlert, mødt af Lauritsens pandebrask og vinklet i mål af hjemmebanedebuterende Louis Binks! 2-0!


1754845920-_A7R9212.jpeg

Teis Markfoged © All rights reserved

Vejles puls gav udslag efter en halv times tid. En dødbold dansede rundt i feltet, og tilfældighedernes gang åbnede et skud til gæsterne, der dog måtte se den clearet af Sean Klaiber.

De dødbolde

Men ak. Det var en budbringer. Dødbolde er ikke Brøndbys styrke i den aktuelle periode. Et hjørnespark blev sendt hårdt skruet mod forreste stolpe - og så stod det 2-1 på et hovedstød. Og sådan kom Vejle ind i opgøret igen og kunne lugte blod inden pausen.

Når Brøndby blev farligt indtil da i kampen var det over en aktiv højre side. Marko Divkovic lyste op. Konstant i fart offensivt, arbejdsom mod bolden.

I modsatte side døjer Brøndby med en Clement Bischoff, der tager alt alt for mange berøringer på bolden. Kuglen klæber til foden når det skal gå stærkt. Det skal ændres. For Köhlert mangler koblingen med Bischoff, tyskeren får ikke bolden rettidigt!

Højre halvrum it is. Divkovic oveni. Tahirovic med direkte spil i dybden. Divkovic med et insisterende løb. Et-to kombinationer med Vallys og et indlæg senere som Bundgaard med et veltimet løb i feltet tvang Vejles keeper ud i akrobatik for at redde bolden.

Som et ritual fra dommeren blev et gult kort mere stanget ud det der var sekunder inde i anden halvleg. Modtageren var Tahirovic. For at tale til manden i sort. Lunten var kort for manden med fløjten.

Brøndby bankede hurtigt på døren hos Vejle. Tjubang med en direkte bold frem, Divkovic i venstre - ikke retur efter en dødbold - og et indlæg blev mødt af et skud på stolpen fra Bischoff. Tempo. Direkte løb. Afslutning. Stadion blev for en stund vækket af stemningsdvalen.

Næste chance kom efter et solidt genpres af Brøndby højt i banen. Bischoff endte med bolden til venstre, et par hurtige driblinger - og ikke mindst hurtig beslutning. Afslutning og fin redning fra Vejle-keeperen.

Vejles jagt

Stærkt gik det i den periode. Alt for nemt slog Vejle en bold i dybden, hvor Binks jagtede Bismarck samtidig med Pentz gik ud for at møde den dybde bold. Chancen døde dog i ophavet.

Udligningen kunne være faldet kort efter. En formidabel afleveringer skar Brøndbys bagkæde op og sendte Bismarck igennem alene, men Mats Köhlert lavede et imponerende comeback og trumfede sig igennem fysisk og lukkede ned for muligheden. Flot flot defensivt arbejde af den lille tysker!

Kampen var en åben slagudveksling nu. Vejle risikerede mere. Brøndby syntes åbne i det centrale rum.

Wass så tungere ud, zonerne blev ikke lokket ned hurtigt nok og det centrale rum blev for eksponeret. Vejle greb fat i kampen og viste tænder. Pentz tvunget ud i en redning, kom i siderummene til indlæg - der var nok at håndtere for Brøndby.

Brøndby endte (for ofte) i en lav blok. Bevidst eller ubevidst? Det var udviklingen på kampen. Benene så tunge ud flere steder, Vejlespillerne fik de halve sekunder længere på bolden.

Farligst blev Vejle på nogle lange bolde. Restforsvaret var i ubalance, hvor Binks endte i en en-mod-en duel med indskiftede Chiakha. Englænderen blev dog undsat af Tahirovic, der fik lukket ned for den åbning før det blev farligt.

En revolverduel

Brøndby kom også frem til momenter med optræk til mere. Wass (før han blev skiftet ud) kom i dybden (!!) og fik afsluttet fra en spids vinkel.

Men duellen på banen havde grundlæggende ændret karakter. Der blev kæmpet og bidt i spillet, tacklingerne blev hårdere og der blev givet og taget.


1754845907-_A7R9386.jpeg

Teis Markfoged © All rights reserved

Fra bænken formåede Frederik Birk dog (om end lidt sent) at ændre kampens dynamik en en række taktiske justeringer: Nartey bragte ro centralt på bolden, mens unge Mathias Jensen kom ind med en ungdommelig aggresivitet i duellerne.

Brøndby satte sig lidt mere på opgøret. Spierings satte en prop i midtbanen. I den fase handlede det om kontrol og ro. Det folk Birk med de indskiftede spillere.

Gæsterne ville gerne mere til sidst. Greb ud efter halmstrået. Men rigtig farligt blev det ikke, lange bolde til duel og nada mas.

Brøndby trak de tre point efter en bedre første end anden halvleg.

Mest kommenterede nyheder