3POINT
Thomas Mikkelsen Brøndby Stadion

Teis Markfoged

Nyheder12. jul. 2023

Lynanalyse: En startopstilling og 150 sekunders fodbold

Tirsdag eftermiddag spillede Brøndby en træningskamp for lukkede døre under træningslejren i England, da Swansea bød op til dans. Det blev en kamp uden scoringer. Så hvad kan vi tolke fra den annoncerede startopstilling, hvis noget overhovedet? 3point.dk tager temperaturen 10 dage inde i preseason.

3point person
Kasper Pedersbæk12. jul. 2023

Det var en kamp for lukkede døre, ingen streaming, ingen tilskuere, og ingen scorede mål. Så det er ikke meget, der er sluppet ud om tirsdagens træningskamp mod Swansea, som Brøndby spillede. Udover de startende 11 og 150 sekunders highlights. Men hvad kan der tolkes ud fra det? Og hvis noget overhovedet?

Hvad vi ved:

  • Brøndby spillede 3-5-2
  • Rasmus Lauritsen blev sparet antageligt grundet efterveer fra en skade (Jesper Sørensen i BrøndbyTV før kampen)
  • Thomas Mikkelsen erstattede Mads Hermansen grundet konkrete transferforhandlinger

De 11 startende til kampen var:

https://twitter.com/brondbyif/status/1678773797900660736?s=61&t=VPr0Zh9JZMQDPWJRXEpwDQ

Sat op i en 3-5-2 blev det Mikkelsen - Wass, Alves, Tshiembe - Mensah, Greve, Radosevic, Vallys, Riveros - Omoijuanfo, Kvistgaarden.

På det sparsomme videomateriale samt selektionen af spillere kan der gisnes om status på en række punkter i skrivende stund:

  • Den startende formation mod Swansea var igen med tre stoppere i bagkæden, hvilket bekræfter det i skrivende stund er udgangspunktet (med mulighed for at variere den øvrige sammensætning)
  • Daniel Wass spillede højre yderstopper
  • I spillet med bolden danner Brøndby en "box-midtbane", Wass skubber frem på siden af Radosevic i bunden af midtbanen, mens Vallys og Greve skubber højere i banen og danner en firkant centralt


1689152318-brøndby-swansea2.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Radosevic startede (igen) som 6er, hvilket er et signal, der er til at tage og føle på for Joe Bell. Hvor meget tillid har Jesper Sørensen og trænerteamet til new zealænderen?
  • Frederik Alves spillede den centrale stopper i Lauritsens fravær
  • De norske U21-EM spillere blev sparet / spillede mindre tid
  • Henrik Heggheim spillede anden halvleg som venstre yderstopper
  • Wass spillede yderstopper hele kampen
  • Marko Divkovic fik indskiftningsminutter som venstre wingback, Sebulonsen fik minutter på højre wingback
  • Kvistgaarden og Omoijuanfo virker som det foretrukne makkerpar i front i skrivende stund

De der ikke fik spilletid i kampen er ikke per definition ude af billedet, da der trods alt var tale om en preseason kamp. Men det er klart, at der er nogle der er foran andre i hierakiet for spilletid. Uden tingene er hakket i granit. Meget mere vil blive afsløret i de kommende to træningskampe.

Mest kommenterede nyheder