Kasper Pedersbæk
Lynanalyse: En snert af start 11er, Masterclass og trashing af Fredericia
Det blev en udklassering af gæsterne fra Fredericia, da de fredag eftermiddag blev sendt hjem til det jyske med en endefuld, da Brøndby tog sejren med 9-0.

Fredag eftermiddag spillede Brøndby sidste testkamp på hjemlig grund før træningslejren i Portugal venter forude. Det blev til en reel udklassering af gæsterne fra Fredericia, da de blev sendt hjem over storebæltsbroen med et nederlag på 0-9.
Kampen kort
Der blev gjort kort proces af Brøndby, da de ganske tidligt i kampen satte skabet på plads og havde etableret en massiv føring på fem mål efter mindre end 20 minutters spil. Gæsterne fra Fredericia blev blæst bagover af hurtigt aggressivt pasningsspil op gennem banen, og kunne slet ikke stå imod den blågule angrebsbølge. Åbningen kom efter en dødbold, hvor Heggheim åbnede ballet, siden da fulgte scoringer af Divkovic (på en fremragende firsttimer), Nartey, Omoijuanfo og Sebulonsen (efter en fremragende solotur op gennem banen) - og så kunne Fredericia se sig bagud 0-5.
Den massive scoringsfrekvens satte en mindre skræk i livet for Fredericia, der trak sig tilbage på banen, men ikke desto mindre trykkede Brøndby stadig på, og kort inde i anden halvleg kastede endnu en dødbold 6-0 scoringen (Lauritsen af sig) inden den scoring blev fulgt op af Klaiber, Mensah og den unge Masterclass-spiller Adam Claridge.
Sporadisk kom gæsterne frem til lidt halve muligheder undervejs i kampen, men i de afgørende momenter manglede skarpheden og kastede altså ingen trøstemål af sig, hvorfor Brøndby ved slutfløjt kunne trække sig retur i varmen med en 9-0 sejr til følge.
Tendenser
Hævet op i helikopterperspektivet, så bød kampen på en rød tråd gennem den øvrige preseason:
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Boksmidtbanen har været et gennemgående tema, og sås også i funktion mod Fredericia, både med og mod bolden
- Yderstopperne bliver skubbet aggressivt frem i halvrummene
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Formationen og bevægelserne er flydende, i boldbesiddelse er det tydeligt, hvordan Brøndby søger at fylde en række rum ud, som angivet på grafikken ovenfor er der en spredning i placeringerne på spillerne, så de dækker banen mest muligt og ikke blokerer hinanden hverken vertikalt eller horisontalt
- Der blev konsekvent spillet kort op
- Mål på offensive dødbolde!
- Markant spilletid til fem Masterclass-spillere
Spillernoter
Kampen mod Fredericia havde et interessant skær over sig, når man tog et kig på startopstillingen. Den havde omridset af en start 11er over sig, hvor kun få spillere manglede. Patrick Pentz og Sean Klaiber var de oplagte (Pentz så man aldrig på banen i træningskampen) der manglede i en startopstilling med følgende navne: Mikkelsen - Heggheim, Alves, Rasmussen - Sebulonsen, Nartey, Wass, Divkovic - Schwartau, Vallys - Omoijuanfo.
En række spilleres positioneringer og præstationer var også på blokken efter kampen:
- Bagkæden med Jacob Rasmussen og Alves (i midten) er de sikre kort, den højre stopper har Klaiber besat i 3 x 45 minutter indtil videre
- Clement Bischoff bliver prøvet af både som 10er, men især som wingback
- Nartey opererede som en boks-til-boks midtbanespiller, hvor han dygtigt drev bolden frem fra det tidlige opspil og var en markant figur i overgangsspillet
- Divkovic kom aggressivt over siden og leverede en stor volumen af indlæg, ligesom ham også kom til flere skud (og også scorede et flot mål)
- Sebulonsen viste sig godt frem offensivt
- Det klæder Omoijuanfo at forblive centralt i banen, og arbejde i en vertikal akse op og ned i banen
- Samspillet mellem Wass og Nartey synes meget naturligt, og der var ikke miskommunikation i en sådan grad så midten blev efterladt eksponeret for omstillinger