Lynanalyse: Brøndby blinkede først i Farum

Den taktiske ramme var den samme som Jesper Sørensen er ved at bygge ind på holdet som rygrad - en 433, men hvor cheftræneren denne gang havde valgt fokus på to regulære backer (Sebulonsen og Riveros) og med to bagrumssøgende angribere (Kvistgaarden og Hedlund) på siderne af Omoijuanfo helt i front.

Undgik pasningskarrusselen
Det var meget tydeligt, hvordan Jesper Sørensen ville undgå at blive fanget i FCNs hurtige kombinationsspil, når de byggede op fra bagkæden, hvor hjemmeholdet gør meget brug af keeper Andreas Hansen. Brøndby klemte smalt sammen hos de forreste tre, lukkede rummet centralt i banen og stod afventende hver gang Andreas Hansen havde bolden i fødderne, således at han ikke havde mulighed for at spille bolden på bagsiden af det første pres (fordi de netop stod afventende).

Det påvirkede naturligvis kampbilledet, hvor det i høj grad var en taktisk krig om at blinke først, blive utålmodig og gå i pres med risiko for at blive overspillet.

Især i første halvleg bar kampen præg af dette, og det blev en meget lukket kamp med meget spil på siderne af de to holds organisationer, og knapt så meget spil op gennem midten. Og ganske få skud. Et billede - med få kvalitative skud - der gjorde sig gældende et godt stykke hen i kampen.

Bitterheden i personlige fejl og dårlige indkast
For Brøndby var det en bitter pille at sluge, da de kom bagud oven på en personlig fejl centralt i banen. Wass brugte for lang tid på bolden og blev tacklet. FCN kører en 4-vs-3 omstilling. Wass har mulighed for at presse Jacob Steen Christensen ud mod siden, da han kommer på siden af ham på kanten af feltet, men bliver snydt af FCN-midtbanespillerens intelligente cut ind centralt i banen, og kan sætte Nuamah op til et skud i en gunstig situation (0.27 xG) i feltet.

Fejl er en del af fodbold. Det samme er dårlige beslutninger. Mod FCN blev de i den grad straffet. For en sådan træf Blas Riveros i forbindelse med et indkast, hvor det også virker rimeligt at stille spørgsmål helt generelt ved Brøndbys udførelse af igangsætninger på indkast. Det blev straffet i sidste uges kamp mod Viborg, og igen mod FCN. Om Riveros stresser på indkastet, eller hvad der forårsager hans valg af kast skal være usagt, men der er slet ikke positioneret nogle blågule-spillere til at modtage bolden som i stedet bliver samlet op af FCN, spillet bliver vendt, hvorefter Frese rammer en ren Roberto Carlos bold og scorer fra 25 meters afstand.
Offensivt blev det periodevis for passivt og stillestående. Der manglede bevægelse og rotation i positionerne (i første halvleg).

Opspilsdesperation klædte Brøndby
Kampbilledet ændrede sig i anden halvleg, hvor Brøndby, presset af at være bagude med to, blev tvunget til at forcere spillet fremad banen.

Det blev mere direkte, det blev hurtigere op gennem midten, der var flere spillere der viste modet til at blive retvendt med bolden, ligesom medspillerne tog flere løb i nye rum for at åbne banen op for boldholderen.

Det blev ikke en lang skøn march af succes gennem de sidste 45 minutter, men det blev bedre. Wass kom længere ned i banen og strøede flere afleveringer til den sidste tredjedel af banen fra en position med spillet mere foran sig. Wass synes mere bekvem her (med spillet foran sig) end i en position med spil 360 grader omkring sig, ligesom Vallys og Slimane på samme tid kom højere op og arbejdede i mellemrummet på FCN.

Kampen udviklede sig lidt mere gunstigt for Brøndby, hvilket kom til udtryk i FCNs håndtering af bolden især i kampens sidste 30 minutter. FCN sværger til det korte opspil, men blev i perioder presset ud i at cleare bolden uden adresse til en modtager - ligesom de havde besvær med at komme på bagsiden af Brøndbys pres.

Spillervalg med konsekvenser
Hedlund og Kvistgaarden arbejdede stenhårdt med at lukke siderummene i spillet mod bolden. I spillet med bolden synes begge spillere med en opgave om at søge indløb i feltet, og lade bredden i spillet blive udgjort af de to backer bag dem. Kvaliteten af deres skud kan diskuteres. 5 skud og samlet 0.27 xG vidner ikke om de mest oplagte scoringsmuligheder.

Blas Riveros havde for lidt output i sine offensive aktioner, og defensivt blev han sat på overarbejde i duellerne mod Nuamah og Villadsen. Det kostede en logisk udskiftning til fordel for Kevin Mensah. Sydamerikaneren stod generelt svagt i billedet mod FCN.

Tilvalget af Kvistgaarden og Hedlund på siderne i forreste kæde flyttede Vallys ned på midtbanen. Det gør også hans vej til banens sidste tredjedel længere, og han skal bruge mere tid og kræfter på at arbejde begge veje. En spiller der normalt er garant for skudproduktion og skud assist havde mod FCN blot en afslutning på mål. Prisen for at involvere Vallys tidligt i opbygningen - og markant mere i det defensive - synes meget høj.

Centralt på midtbanen stod Slimane stærkt i billedet, og havde flere gode aktioner (i anden halvleg), hvor han modtog bolden og blev retvendt. Kom godt rundt på banen, og havde en fod med i flere aktioner på den sidste tredjedel af banen.

Hovedpinen for Jesper Sørensen må være Daniel Wass, og sammensætningen på midtbanen. En god pasningsspiller med få fejlpasninger (65/71 afleveringer), en god playmaker på bolden, men synes heller ikke løsningen på den dybe 6er på midtbanen. Lader sig i enkelte sekvenser lokke væk fra det centrale rum foran bagkæden.

Kampbilledet
Fodbold handler om at vinde fodboldkampe. Det sker ved at score mål. Kortere kan det ikke siges! Men prøver vi alligevel at isolere antallet af mål fra kampen, og vurdere alene på kampbilledet, på udviklingen af kampen og de skabte chancer i kampen - selvom det er svært, selvom fodbold er følelser og selvom nederlag gør (forbandet) ondt, så kan vi ekstrahere en kamp, hvor Brøndby i første halvleg dæmmede op for en af Superligaens mest potente offensiver på et hurtigt underlag mod et hold der i snit havde skabt 1.41 xG og tilladt 1.15 xGA.

Konsekvensen var så, at det også kostede på Brøndbys egen offensive produktion, som i første halvleg heller ikke var imponerende.

Forskellen på første halvleg var en personlig fejl og en deraf efterfølgende stor chance til en af Superligaens pt dygtigste afsluttere samt endnu en personlig fejl (et sløset indkast) og et hammer af et langskud.

Resultatet tillod naturligvis FCN at stå dybere på banen i anden halvleg ( en væsentlig pointe at tage med), men Brøndby kom frem til flere skud, FCN tæt på ingen af værdi, men Brøndby havde ikke den kvalitet og medgang på dagen til at konvertere dem (her fraregner vi en outlier som et straffespark er). Hjemmeholdet blev begrænset til en produktion under 0.10 xG, mens Brøndby ikke formåede at konvertere deres skabte skud (1.46 xG) i åbent spil.

Betyder det at kampen var en succes? Nej, naturligvis ikke. Det er et nederlag aldrig. Men det var heller ikke en fiasko. Det var en kamp mod et særdeles godt (top)hold, hvor der taktisk blev prøvet en række ting af med såvel positive som negative konsekvenser til følge.

Nogle spørgsmål og svar som kampen måske har givet cheftræneren kunne være:

• Riveros kan / skal udfordres på en plads i startopstillingen
•  Mangler der en leder i bagkæden? Er det Mensahs vej til spilletid her og nu?
• Hvad er den optimale sammensætning på midtbanen?
• Vallys skal have et højere udgangspunkt i banen, tættere på modstandernes mål
• Personlige fejl er svære at gardere sig mod

Hvilke spørgsmål og svar synes du kampen mod FCN åbnede for? Giv din mening til kende i kommentarsporet nedenfor.