Lyn-analyse: Den omvendte trekant, det gamle system og svarene mod Sparta Prag

Brøndby vandt onsdag eftermiddag med 5-2 mod Sparta Prag i træningslejrens første testkamp. Og med de forbehold der nu engang er (for tidspunktet i pre-season), gav kampen mod tjekkerne nogle tidlige svar på, hvordan cheftræner Jesper Sørensen forbereder sit hold og hvem der er i kridthuset.

Dette skal ikke ses som et referat af kampen (kan i stedet læses her) eller som en komplet gennemgang af alle spillere, men som en indikationsanalyse for små udviklinger og ændringer i spillet. 

Genkomsten af 3-5-2

Der var ikke spillet mange minutter af opgøret mod Sparta Prag før end det første svar indløb. For efter at udgangspunktet i foråret 2024 hed 3-4-3 med en boksmidtbane centralt (to 6ere og to 10ere bag en enlig 9er), der var Brøndby nu mere tilbage i et grundudtryk (fodbold er trods alt flydende og positioner skifter undervejs i en kamp efter de givne situationer) i en 3-5-2.

Bevares, det er nuancer i positioneringerne, men det betød at Brøndby igen opererede med tre centrale midtbanespillere, hvor Wass var den centrale flankeret af Nartey og Vallys.

Defensivt betød det ikke de store ændringer, der var det stadig tre stoppere i bagkæden med to wingbacker på siderne.

Oppe foran var det Omoijuanfo sekunderet af Filip Bundgaard som medangriber.

Startopstillingen fra Brøndby bestod af Mikkelsen - Vanlerberghe, Lauritsen, Rasmussen - Klaiber, Nartey, Wass, Vallys, Bischoff - Bundgaard, Omoijuanfo.

Om tilvalg og fravalg i start 11eren

Selv om det ER et tidligt tidspunkt at granske start 11eren, kunne den dog fortælle os lidt, da den grundlæggende lugtede af en lang række stærke normale startere:

• Clement Bischoff var valgt til før Marko Divkovic på venstre wingback. Er det en tidlig indikator for den unge masterclassspiller bider Divkovic i haserne og banker på til at tage pladsen
• Noah Nartey linede op ved siden af Daniel Wass og Nicolai Vallys på midtbanen, peger mod at den unge midtbanemands tid er kommet. Tilvalgt og med udsigt til flere minutter
• I et fravær af Mathias Kvistgaarden (sparet til kampen) var det med Filip Bundgaard i en rendyrket angriberrolle i en duo med Ohi Omoijuanfo

Hvad Sparta Prag kampen lærte os inden udskiftninger og uvejr tog over

Intet er mejslet i granit, men kampen gav os nogle svar på justeringer og tweaks der kunne komme mere i spil i efteråret, først i punktform og så uddybbet:

• 352 var tilbage som det startende udgangspunkt for Brøndby efter forårets brug af 343 (boksmidtbane - to dybe 6ere og to 10ere)
• Trekanten på midtbanen (Nartey, Wass, Vallys) gav en langt stærkere central akse og mere kompakt midtbane
• I boldbesiddelse var trekanten vendt med “spidsen nedad” (Wass dybt, Vallys og Nartey fremme i hver sit halvrum)
• Mod bolden var trekanten (ofte) vendt med Wass og Nartey dybere end en solo placeret Vallys foran (men generelt var det den af Vallys eller Nartey hvis side Sparta spillede op i, der skød frem i presset)
• En duo foran gav gode præstationer fra både Omoijuanfo og Bundgaard

Brøndby startede retur i det 3-5-2, der også var udgangspunktet i efteråret 2023. Den defensive soliditet i bagkæden var den samme, men den store ændring var den kompakthed på midtbanen, hvor Wass - som del af en trio - bliver eksponeret mindre for store rum at lukke, mens opspillet stadig har ham som dynamo når spillet går op gennem det centrale rum (og nu ikke har en med-6er inde centralt der løber i vejen). I hvert halvrum var Nartey og Vallys gode til at droppe ned for at søge bolden og straks derefter flytte sig igen. Trekanten på midtbanen havde “spidsen” nedad (Wass som den solo dybe) når Brøndby var på bolden. Det gjorde opspillet langt mere dynamisk og skabte flere ledige rum på bagsiden af Spartas første pres.

Når Wass enten bliver lukket ned eller ikke har mulighederne inde centralt, så vil Brøndby gerne have Vanlerberghe op i højre halvrum og sætte spillet op derfra. Ofte i en vekslen med Sean Klaiber i deres positioner. Makkerskabet fra beneluxlandene kan blive en vigtig grundpille i opspillet for Brøndby som det udvikles løbende.

Mod bolden blev trekanten vendt, Wass blev sekunderet af (ofte) Nartey, mens Vallys lå på næste preslinje. Alternativt var det den af Nartey / Vallys (hvis side Sparte spillede bolden frem i) der skubbede frem som “spidsen” i trekanten.

Brøndby vil gerne holde Lauritsen dybt i opspillet (for at undgå at eksponere ham som ansvarlig boldførende) sammen med Jacob Rasmussen (under normale omstændigheder assisteret af Pentz og hans pasningsegenskaber), mens Vanlerberghe er go-to-guy som ham der især skal træde op i banen.

Oppe foran var der fuld valuta med to angribere. Bundgaard var her, der og alle vegne. Droppede ned i mellemrummet, løb dybt, løb på siderne såvel som centralt. Og det kunne han, fordi han ikke som solo 9er skal okkupere det centrale rum. Der kunne Thi Omoijuanfo tage ophold, uden at blive bedt for meget om at løbe ude i siderne eller falde ned i banen som opspilsstation. Tværtimod kunne han agere hvor han er bedst: som spydspids med en medangriber til at tage bevægelserne omkring sig.

Alt det løse

Bischoff levere en god kamp på wingbacken, og var den spiller, der, sammen med Filip Bundgaard, havde gjort sig flest plusser ud for sit navn i undertegnedes notesbog. Dynamiske og angrebsivrige - og arbejdsomme. De unge spillere fortjener roserne. Dem kan de tage sig af sammen med især Noah Nartey, der viste sig som præcist det rolige bindeled mellem opbygning og angrebsspil (host host: assisten til Vallys scoring til 4-0) og Ohi Omoijuanfo.

Ellers blev det noteret i bogen at der var en stålfast vilje til spilfilosofien. Bolden skulle spilles op nedefra, og trods ihærdige forsøg fra modstanderne på at press, så var der en fornøjelig ro i boldomgangen. Lauritsen slap godt fra opspillet, suppleret godt af Vanlerberghe og Jacob Rasmussen på siderne og en boldfast midtbane.

Anden halvleg blev et udskiftnings- og vejrkaos. Der var momenter, hvor Oscar Schwartau fik vist et rigtig fint drev med bolden. Men generelt blev rigtig meget slået i stykker af en syndflod af udskiftninger (og regn).

Nogle uskønne momenter omkring Spartas reduceringer (sløset opdækning ved et hjørnespark der blev taget kort og et kikset opspil og lidt medvind der trak bolden over Mikkelsen) ødelagte ikke indtrykket af en veludført testkamp mod en stærk modstander. der bevares ikke spillede med alle stamspillere (EM-ferie til nogle), men dog stadig af en god kvalitet og med en evne til at yde solid modstand.

Suzuki rundede kampen af og leverede det, der reelt var anden halvlegs højdepunkt, da han i en omstilling drev bolden over en halv bane og satte den ind til 5-2.