Lykkelig Phiri til OL med Sydafrika
Lebogang Phiri kan gå glad på juleferie. Det sydafrikanske U/23-landshold kvalificerede sig nemlig i weekenden til sommerens OL-slutrunde i Rio. FOTO: Robert He

Lebogang Phiri kan gå glad på juleferie. Det sydafrikanske U/23-landshold kvalificerede sig nemlig i weekenden til sommerens OL-slutrunde i Rio. FOTO: Robert Hendel Til sommer er der OL i Rio. Danmark har kvalificeret sig og nu kan Brøndbys Lebogang Phiri også glæde sig til en tur til Brasilien. Sydafrikas U/23-landshold kvalificerede sig nemlig i weekenden til OL 2016. Lebogang Phiri var ikke med, da han var blevet bedt om at blive hjemme af Brøndby af hensyn til de resterende kampe i Superligaen. Det må dog formodes, at Phiri skal med til OL-slutrunden. - Jeg er så glad, at ord ikke kan beskrive de følelser, der går gennem kroppen på mig lige nu, siger en lykkelig Phiri til 3point.dk. - Det er et stort skridt for landet og for mig personligt. Forhåbentlig er det begyndelsen på noget stort for mig. Ved OL er Danmark som sagt også kvalificeret. Hvis de to hold mødes, vil det betyde et møde mellem flere Brøndby-spillere. Det kunne være sjovt, mener Phiri. - Jeg ville elske at møde Danmark i turneringen. Det ville være en kæmpe oplevelse at kunne sammenligne niveauet på alderstrinnet mellem de to lande, fordi jeg er fra Sydafrika og spiller i Danmark. - Danmark har kvalitetsspillere, men det stopper mig ikke fra at ville møde dem. Jeg vil også vokse som fodboldspiller, og det begynder med at man møder dygtige spillere. 21-årige Lebogang Phiri kom til Brøndby fra sydafrikanske Bidvest Wits i 2013. Han har kontrakt med de blå/gule til sommeren 2017.