3POINT
Michael Lumb

Brøndby IF

Nyheder4. jan. 2021

Lumb: Kæmpestort at komme til at spille for Brøndby IF

Michael Lumb glæder sig over skiftet til Brøndby IF. Det er kæmpestort og han er glad for at det lykkedes, siger han til klubbens hjemmeside.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. jan. 2021

Brøndby IF har mandag eftermiddag præsenteret venstrebacken Michael Lumb som ny mand i truppen. Han kommer til fra AC Horsens og har skrevet under på en et-årig kontrakt, som altså udløber ved udgangen af 2021.

Det er kæmpestort for ham at komme til at spille for Brøndby IF, siger han. Lumb kommer med vintermentalitet og erfaring, fortæller han blandt andet videre.

- At komme til at spille for Brøndby IF er kæmpestort og en stor mulighed for mig personligt. Da jeg hørte om interessen, blev jeg utrolig glad, for det er en stor klub med nogle fede fans. Så jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang, siger han til klubbens hjemmeside.

- Brøndby IF er et stærkt hold med en masse dygtige spillere, unge såvel som lidt ældre, og jeg oplevede selv at spille mod dem tilbage i december, hvor de var kyniske overfor os. Så det er et stærkt hold, hvor jeg skal ind og bidrage med noget rutine og erfaring, som kan være vigtigt, når det brænder på i fodboldkampe. Jeg kommer med stor vindermentalitet og gå-på-mod, og så vil jeg bevise overfor trænerne, holdkammeraterne, fans og ikke mindst mig selv, at jeg kan bidrage til at få Brøndby IF så langt og så højt som muligt i tabellen. 

Kontrakten er i første omgang kun på et år, men Lumb ser det som en god mulighed.

- Min kontrakt løber frem til næste vinterpause, men jeg ser det som en god mulighed for både mig og Brøndby IF, til at få det bedste ud af hinanden. Mit mål er at gøre det så godt som muligt for Brøndby IF, og så må vi se, hvad fremtiden bringer næste vinter. 

Michael Lumb har fået trøje nummer 12 i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder