
Privat
Lukas Larsen: Niveauet og tempoet var højere
Lukas Larsen spillede lørdag med U/17-holdet og kunne godt mærke at tempoet og niveauet var højere. Han har for nylig skrevet under på sin første kontrakt med Brøndby IF.

Lukas Larsen spiller normalt på Brøndbys U/15-hold, men lørdag startede han inde, da U/17-holdet på udebane besejrede FC Nordsjælland. Det var en fed mulighed, fortæller han til 3point.dk.
- Det var godt og det var en god mulighed for at vise mig frem. Jeg kunne godt mærke, at niveauet og tempoet var højere end normalt, og man blev presset mere end på U/15. Det er god udvikling, lyder det fra Lukas Larsen.
Han startede inde på venstrebacken og spillede knap en time for U/17.
- Jeg spiller normalt venstreback, men jeg vil også kunne spille venstrekant. Jeg vil beskrive mig selv som en hurtig og duelstærk spiller med et godt skud, og som er med både offensivt og defensivt.
Den unge Brøndby-spiller skrev for nylig under på sin første kontrakt med klubben. Den løber to år frem til 2023.
- Jeg har spillet i Brøndby siden jeg var U/12, og det er noget jeg har drømt om siden jeg kom til klubben. Jeg ser det som en stor mulighed for at udvikle mig endnu mere som fodboldspiller og derfor skrev jeg under.
Lukas Larsen er bror til Kasper Larsen, som til daglig spiller på U/17-holdet. Både Lukas og Kasper var i startopstillingen mod FC Nordsjælland.
View this post on Instagram