3POINT
1727295648-IMG_6631.JPG

Rasmus Johansen

Nyheder25. sep. 2024

Lukas Larsen: Det giver blod på tanden

Lukas Larsen fik onsdag aften debut for Brøndbys førstehold, og det giver venstre backen mod på mere. Det fortalte han til 3point.dk efter pokalsejren over Vendsyssel.

3point person
Anders Villaume Vestergaard25. sep. 2024

Det er gået stærkt de seneste fire dage for U/19-spiller Lukas Larsen.

I søndags var han for første gang med Superliga-truppen til kamp i Silkeborg, og onsdagens pokalopgør mod Vendsyssel udviklede sig så positivt for Brøndby, at der var mulighed for en seniordebut til den unge venstre back. 

– Det var virkelig fedt. Noget, jeg altid har drømt om, siden jeg kom til klubben som lille, siger han. 

Brøndby kom på 4-0 efter det første kvarter, og allerede her startede drømmen om en debut at melde sig hos Lukas Larsen. 

– Jeg sad og håbede, og da vi kom foran 4-0, troede jeg på, det ville blive i dag. 

Og det blev det. Dagen, som U/19-kaptajnen har drømt om i mange år. 

– Det betyder alt. Det er en fantastisk følelse. Jeg har snart spillet i klubben i otte år, så det er det, jeg har set frem til, siden jeg kom. 

– Det giver mere blod på tanden, når jeg har prøvet at spille. Så det får man bare lyst til at gøre igen, siger Lukas Larsen. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder