
Dennis R. Beck
Ludwig Vraa skriver kontrakt med Brøndby IF
Ludwig Vraa har skrevet under på sin første aftale med Brøndby IF. Den løber til sommeren 2022. Vraa rykker op på U/17-holdet efter sommerferien.

Ludwig Vraa har netop kunne fejre sin 15 års fødselsdag, og nu har han skrevet under på sin første kontrakt med Brøndby IF. Kontrakten løber til sommeren 2022.
- Jeg er meget beæret og stolt over at skrive under med Brøndby IF. Det er en stor klub i dansk fodbold og med en massiv fanbase, som jeg forhåbentlig kan spille foran en dag. Så det er en meget dejlig følelse, jeg står med i kroppen nu, siger Vraa til 3point.dk.
Han spiller defensiv midtbane og i midterforsvaret og rykker efter sommerferien op som U/17-spiller. Han beskriver sig selv således:
- Jeg er en klog boldspiller og kan med begge ben. Så er jeg også en meget fysisk stærk spiller og selvom jeg er høj, er jeg stadig hurtig. Jeg er god til at få holdet med op i gear, ikke nødvendigvis verbalt, men ved at sætte mig igennem fysisk og være hundrede procent fokuseret på mine taktiske opgaver, siger han, og fortsætter om sine mål for den kommende sæson:
- Mit mål er at blive en fast spiller i U/17-truppen og præstere på træningsbanen. Jeg har også et mål om at udvikle mig og uddanne mig selv som fodboldspiller.
FAKTA:
Fødselsdato: 23/06-2005
Højde: Kommer
Vægt: Kommer
Positioner: Defensiv midtbane og midterforsvarer
Favoritben: Højre
Tidligere klub: HIK (Hellerup Idræts Klub)