3POINT
Ludwig Vraa-Jensen

Teis Markfoged

Nyheder30. jun. 2024

Ludwig Vraa: Skal arbejde mig tættere på holdet

Den unge midtstopper Ludwig Vraa-Jensen vil bruge pre-season på at vise sig frem og arbejde sig tættere på holdet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen30. jun. 2024

Ludwig Vraa-Jensen har i et års tid trænet fast med Superliga-truppen og været med på træningslejre, mens han har spillet kampe for U/19-holdet i Brøndby. Nu er årgang 2005, som Vraa også er en del af, officielt blevet senior-spillere, og midtstopperen Vraa håber at kunne bruge denne opstart på at spille sig tættere på førsteholdet.

Lørdag spillede han anden halvleg i Brøndbys testkamp mod Vejle, og han er tilfreds med det, han fik vist.

- Det handlede om at få vist, hvad jeg ved, jeg kan, og hvad Brøndby også ved, at jeg kan. Jeg skulle vise, at jeg har det fysiske, som det kræves for at spille Superliga. Det synes jeg egentlig at jeg fik vist meget fint i dag. Jeg var god i mine dueller og vandt de fleste af dem, så jeg er meget tilfreds med min præstation, sagde Vraa efter kampen til 3point.dk.

Vraa spillede som den midterste af de tre stoppere. Vi har tidligere set ham ligge til højre og venstre. Men mod Vejle lå han i midten, og der så han komfortabel ud. Han er dog klar på at spille der, hvor der kan blive brug for ham.

- Godt spørgsmål. Jeg er selvfølgelig højrebenet, så det vil måske ikke være optimalt at ligge ude til venstre, så jeg vil enten sige til højre eller i midten. Men jeg er selvfølgelig også klar på en venstre, hvis det er det, der skal til.

- Jeg skal bruge denne pre-season til at vise mig frem. Jeg skal vise den bedste side af mig selv både på og uden for banen. Jeg skal arbejde hårdt og forhåbentlig arbejde mig tættere på holdet. Måske ikke startpladser til at starte med, men måske en bænkplads, eller hvad det kan blive til, slutter han.

Vraa er formentlig en af de unge spillere, som Brøndbys sportslige ledelse kommer til at stå i et dilemma omkring senere på sommeren, når han forventes at blive udtaget til U/19 EM. Slutrunden spilles nemlig fra den 15. til den 28. juli i Nordirland - lige oven i sæsonstart i Superliga og Europa for Brøndby IF.

Ludwig Vraa er klar til at vise sig godt frem i pre-season

pic.twitter.com/7h0eaoFgxY

— 3point.dk (@3pointdk) June 30, 2024

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder