3POINT
Nyheder8. feb. 2020

Louis Peña Christoffersen: Har ekstremt høje forventninger til forårssæsonen

U/17-holdets midtbanespiller Louis Peña Christoffersen har ekstremt høje forventninger til forårssæsonen, fortæller han til 3point.dk. FOTO: 3point.dk En ny hal

3point person
3point.dk8. feb. 2020

U/17-holdets midtbanespiller Louis Peña Christoffersen har ekstremt høje forventninger til forårssæsonen, fortæller han til 3point.dk. FOTO: 3point.dk En ny halvsæson står for døren og forberedelserne er i gang for holdene i Brøndby Masterclass. På U/17-holdet huserer Louis Peña Christoffersen på midtbanen og han ser frem til forårssæsonen. - Jeg har ekstremt høje forventninger til forårssæsonen. Vi har et super stærkt hold og jeg tror på en rigtig god halvsæson med en masse gode sejre, siger han til 3point.dk. - Personligt vil jeg være med til at holde en stabil midtbane, arbejde stenhårdt for holdet og forhåbentlig også lave nogle basser og assister. LÆS OGSÅ: Fisker: Sjældent i min karriere er jeg gået fra en pre-season med en optimisme som nu Christoffersen fylder 17 år senere på foråret og beskriver sig selv som en dominerende midtbanespiller. Han kan spille både 6'er og 8'er. - Jeg vil beskrive mig selv som en meget dominerende midtbanespiller. Jeg er glad for at fordele spillet med masser af spilvendinger og afleveringer. Jeg er fysisk stærk, løbestærk, god i hovedspillet, giver god lyd på banen og har en god vrist. Jeg har arbejdet på at være mere rolig på bolden og mit langskud. Den unge midtbanemand er opvokset på Vestegnen og har som sin store drøm at komme til at spille på Brøndby Stadion. - Jeg er vokset op på Vestegnen som Brøndby-fan. Det lærte min far mig. Det har altid været mit mål at komme til at spille inde på stadion for de blå/gule. Brøndby betyder for mig, at vi kæmper for hinanden og har et godt kammeratskab. - Jeg startede min tid i Brøndby som U/11-spiller på fjerdeholdet. Jeg kom hurtigt på andetholdet og som U/13-spiller blev jeg rykket op på førsteholdet. Louis Peña Christoffersen spiller med trøje nummer 6 for Brøndbys U/17-hold. FAKTA: Fødselsdato: 15. maj 2003 Position: 6'er og 8'er Favoritben: Højre Kontraktlænge: Sommeren 2020 Højde: 182,5 cm. Vægt: 73,5 kg. Tidligere klubber: Spillede i Avarta fra han var 5 til 10 år, samt var et kort smut i Hvidovre IF fra marts til juni 2019

Mest kommenterede nyheder