Lobjanidze: Brøndby er selvfølgelig interessant
Brøndby IF har haft snøren ude efter Saba Lobjanidze og det er selvfølgelig en interessant mulighed, lyder det fra en ellers fåmælt Randers-profil efter 2-2-del

Brøndby IF har haft snøren ude efter Saba Lobjanidze og det er selvfølgelig en interessant mulighed, lyder det fra en ellers fåmælt Randers-profil efter 2-2-deleren søndag aften. FOTO: Teis Markfoged Saba Lobjanidze er på radaren i Brøndby og vestegnsklubben har tidligere i transfervinduet sendt et bud afsted på Randers-profilen. Det var specielt for ham at stå over for netop Brøndby af dén grund, men det var ikke noget han tænkte over, da kampen først var i gang. - Jeg tænkte ikke over det inde på banen. Det er altid gode kampe i højt tempo, når man spiller mod Brøndby. Det var en skør kamp med en vild slutning i dag, sagde Randers-profilen efter kampen. LÆS OGSÅ: CV: Vi søger profiler til forreste led, hvor Saba ville passe fint ind, men der er flere muligheder Brøndby har haft budt på Lobjanidze og fodbolddirektør Carsten V. Jensen har også erkendt interessen i kantspilleren, men hovedpersonen selv var meget fåmælt omkring situationen efter kampen, omend han erkender, at Brøndby er interessant. - Det er en stor klub og det er selvfølgelig interessant, men det er ikke min beslutning. - Jeg tænker ikke så meget på det. Jeg er fodboldspiller og fokuserer på at spille kampe. Georgiske Saba Lobjanidze har et år tilbage af sin kontrakt med Randers FC.