3POINT
Nyheder13. feb. 2015

Liverpool-legende: Fejl at Agger skiftede til Brøndby

Daniel Agger kunne have spillet et par år mere i Premier League og det burde han have gjort, mener Liverpool-legenden Ian Rush. Man kan godt tillade sig at have

3point person
3point.dk13. feb. 2015

Daniel Agger kunne have spillet et par år mere i Premier League og det burde han have gjort, mener Liverpool-legenden Ian Rush. Man kan godt tillade sig at have prædikatet: Liverpool-legende, når man har vundet fem mesterskaber, to Champions League-titler og scoret intet mindre end 346 mål for den samme klub. Det har Ian Rush bedrevet og han har været på lynvisit i København i forbindelse med promovere et samarbejde mellem Liverpool og Nivea Men i sin rolle som officiel ambassadør for klubben. Men da Ekstra Bladet taler med Rush falder talen på den tidligere Liverpool-mand Daniel Agger, som i sommer vendte hjem til Brøndby. Det mener Ian Rush er en fejl. - Personligt mener jeg, det er en fejl, at han nu er i Brøndby, når han stadig har niveauet til at spille i Premier League og formentlig ville have det i to-tre år endnu. - Han har det helt sikkert fint i Brøndby og er glad for igen at bo i Danmark, men måske vil han fortryde sit skifte væk fra Liverpool, for han burde stadig spille der. Hvad der gik galt mellem ham og manageren (Brendan Rodgers, red.) ved jeg ikke præcist, men jeg kender Daniel som en god fyr, der tænker over tingene, og én ting kan du ikke tage fra ham: Hans ubetingede loyalitet over for Liverpool og over for Brøndby, siger Rush til Ekstra Bladet. - Jeg ved, at flere Premier League-hold gerne ville have haft fingre i ham, da han forlod Liverpool, men han havde den mentalitet, at kan jeg ikke spille for Liverpool, vil jeg ikke spille for andre i Premier League. Den loyalitet er ubetalelig, og jeg ville da ønske, at flere spillere tænkte sådan, for det er på den måde, en klubs identitet bliver skabt. Ian Rush er i dag 53 år.

Mest kommenterede nyheder