3POINT
Jobbe skraldgriner

Teis Markfoged

Nyheder11. nov. 2020

Lindstrøm og Maxsø fik debut for det danske landshold

Både Jesper Lindstrøm og Andreas Maxsø fik onsdag aften debut for det danske A-landshold, da de blev skiftet ind i 2-0-sejren over Sverige.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen11. nov. 2020

Onsdag aften var der landskamp på Brøndby Stadion. Danmark tog imod Sverige i en venskabskamp, men danskerne var uden en række af de sædvanlige stjerner. Nogle kan ikke komme hjem på grund af coronarestriktioner og andre er i isolation på grund af to positive tests i landsholdslejren.

Det gav til gengæld plads til Brøndby-spillerne Andreas Maxsø og Jesper Lindstrøm, som begge startede på bænken mod Sverige.

Fra anden halvlegs start blev Maxsø skiftet ind i forsvaret til sin debut for A-landsholdet. Maxsø har spillet en række kampe for U/21-landsholdet, men her til aften blev det så til debut for A-landsholdet.

Det blev det også til for 20-årige Jesper Lindstrøm, som blev skiftet ind med fem minutter igen. De blev i øvrigt skiftet ind af vikarierende landstræner Ebbe Sand. På Brøndby Stadion.

Derfor skal både Andreas Maxsø og Jesper Lindstrøm nu på landsholdsvæggen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder