
Teis Markfoged
Lindstrøm: Den største kamp
Det var en glad Jesper Lindstrøm, som 3point.dk fangede efter dagens derbysejr mod FCK. For som en ægte vestegnsdreng tæller dagens sejr mod ærkerivalerne mere end bare en almindelig kamp. For et derby er det vigtigste. Det var også en kamp, hvor midtbaneesset savnede de blågule fans.

Det var en glad Jesper Jobbe Lindstrøm, som 3point.dk fangede efter dagens derbysejr mod FCK, en vestegnsdreng for hvem dagens sejr var mere end bare en almindelig kamp.
- Det er den største kamp, det ved folk også godt.
Men for Brøndbys offensive es manglede der dog noget i forbindelse med topkampen, noget som der har manglet gennem et længere stykke tid nu.
Det eneste der mangler er vores fans. Det er ærgerligt vi ikke bare kan få et par tusinde herind. Det have været prikken over i\\\'et,
Selve kampen var ifølge Jesper Lindstrøm en tæt affære, og det var de små ting der faldt ud til fordel for Brøndby i dag, da 3point.dk spurgte ind til de afgønde forskelle på de to hold og kampens resultat.
- Marginalerne var med os idag. Mod FCM i sidste uge gik det ikke vores vej. Og så lavede Lasse Vigen et godt indhop.
På trods af VAR spillede en rolle i dagens kamp var det ikke noget Lindstrøm stod foran hverken at kritisere eller rose på trods af kendelserne gik Brøndbys vej i dag.
- VAR spillede også en rolle i dag, men jeg vil ikke blande mig så meget i det. Det må andre snakke om.
- I dag havde vi bare marginalerne på vores side.