3POINT
Nyheder12. okt. 2017

Lillestrøm sendte Brøndbys kvinder ud af Champions League

1/16-finalerne mod Lillestrøm blev endestationen for Brøndbys kvindehold i Champions League, efter et 3-1-nederlag onsdag aften. De forsvarende The Double-vinde

3point person
3point.dk12. okt. 2017

1/16-finalerne mod Lillestrøm blev endestationen for Brøndbys kvindehold i Champions League, efter et 3-1-nederlag onsdag aften. De forsvarende The Double-vindere fra Brøndby er færdige i Champions League. De blågule kvinder tabte onsdag aften 3-1 til Lillestrøm på Brøndby Stadion og det er derfor nordmændene, der har booket billet til ottendedelsfinalerne. Brøndby havde ellers et godt udgangspunkt efter det første opgør, som endte 0-0. Onsdag aften skulle arbejdet så gøres færdigt hjemme på Brøndby Stadion, men LSK Kvinner var skarpe og snuppede sejren. Hjemmeholdet havde et forsøg på træværket kort inde i kampen, men herefter bragte Lillestrøm sig foran 1-0. Den føring blev fordoblet inden pausen, hvorfor Lillestrøm ved pausetid førte 2-0. Stine Larsen bragte fornyet spænding i opgøret i anden halvleg, da hun reducerede til 2-1, men i den anden ende lukkede gæsterne kampen med scoringen til slutresultatet 3-1. Brøndby er dermed ude af denne sæsons Champions League. Artiklen er bragt i samarbejde med:

Mest kommenterede nyheder