Lillebror Laursen nød at spille kamp med brormand
Benjamin Laursen nød at spille reserveholdskamp sammen med storebror Nikolai, da de mandag var på holdkortet sammen i Aarhus. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Benjamin Laursen nød at spille reserveholdskamp sammen med storebror Nikolai, da de mandag var på holdkortet sammen i Aarhus. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport I Brøndby IF render et brødrepar rundt med efternavnet Laursen. Storebror Nikolai er på kontrakt i PSV Eindhoven, men spiller i denne sæson i Brøndby IF på en lejeaftale. På klubbens U/19-hold huserer lillebror Benjamin, der er midtstopper. Mandag eftermiddag spillede de for første gang kamp sammen igen, siden de tørnede ud for skolen i Vallensbæk i Ekstra Bladet Skolefodbold for nogle år siden. Benjamin Laursen nød at spille sammen med sin bror, selvom Brøndbys reserver endte med at tabe opgøret. Det skriver han på Twitter.
Her i mandags spillede vi reserveliga, trods resultatet er jeg utrolig stolt og glad over at spille en enkel kamp sammen med min bror @LaursenNikolai . Er ikke i tvivl om vores begge succeser nok skal komme! Sidste gang vi spillede sammen var i skolefodbold for 5-6 år siden ? pic.twitter.com/oJKCsF7hIR
— Benjamin Laursen (@benjaminlaursen) May 1, 2019
I efteråret 2015 tog en skadet Nikolai Laursen til Danmark, hvor han så sin lillebror spille skolefodbold for Pilehaveskolen. Det kan du læse om her.