3POINT
Matthias Jaissle

Mikkel Joh / Joh-Foto

Nyheder18. aug. 2021

Lettet Salzburg-træner og frustreret matchvinder

Matthias Jaissle var lettet efter Red Bull Salzburgs sejr over Brøndby IF, mens Brenden Aaronson til tider blev frustreret over de blå/gules spil.

3point person
Steen Sørensen18. aug. 2021

Cheftræner for Red Bull Salzburg er den tidligere assistent i Brøndby IF Matthias Jaissle. Efter sejren på 2-1 tirsdag ften over netop de blå/gule fra Vestegnen var Salzburg-træneren en både lettet og stolt mand.

Jeg føler selvfølgelig en lettelse. Det er ikke så let at tackle et så tidligt mål imod, især for så ung en gruppe. Specielt anden halvleg var derfor rigtig god. Vi forsøgte ikke at blive for ivrige, men at holde fast i kampplanen, som vi justerede lidt ved pausen. Jeg er meget stolt af truppen, siger Matthias Jaissel til Red Bull Salzburgs officielle hjemmeside.

Mathcvinder i kampens  døende minutter blev Brenden Aaronson, som var blevet skiftet ind i pausen. På trods af sejren var Brøndbys defensive indgang til kampen med til at frustrere spillerne på det søtrigske mesterhold.

- Jeg kom ind og forsøgte at give en positiv energi videre til de andre spillere. Vi kom alle godt ud fra omklædningsrummet. Brøndby var så defensiv, at det til tider var frustrerende. Nu er jeg meget glad, siger Brenden Aaronson.

Onsdag den 25. august fra kl. 21:00 kan Salzburg-spillerne måske blive endnu mere frustrerede, når de to hold mødes igen på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder