
Privat
Legia-træner gav fingeren til Brøndby-fans: Brøndbys bænk provokerede os
Legia Warszawa-træner Goncalo Feio hånede efter 1-1-kampen torsdag aften Brøndby-fansene og viste blandt andet to fuckfingre ned mod de medrejsende danske fans.

Der opstod rigtig meget tumult i kølvandet på slutfløjtet i Warszawa torsdag aften. Kampen endte 1-1 og Legia kunne juble, for de var gået videre. Men de havde travlt med meget andet end at juble.
Emmanuel Yeboah fortæller om, at han fik en hånd i ansigtet.
- Jeg gik på banen for at gå ind til mine holdkammerater. Men det udviklede sig meget hurtigt efter Legia-trænerens optrin, siger han til bold.dk.
- Pludselig kom en Legia-spiller og plantede en hånd direkte i mit ansigt. Jeg blev sur og vred. Nej, jeg blev rasende.
Optrinnet, som Yeboah beretter om, handler om Legias træner Goncalo Feio. Efter kampen gestikulerede han voldsomt ned mod de medrejsende Brøndby-fans og viste dem blandt andet to strittende fuckfingre. Ifølge træneren selv skyldes det at Brøndbys bænk provokerede Legia i sidste uges kamp.
- Det er ærgerligt, at ingen i Danmark lagde mærke til vores modstanders opførsel over for os. Jeg taler ikke om fansene, hvilket er normalt. Det var måden, som deres bænk angreb os og provokerede os. Det blev slet ikke bemærket, siger han ifølge bold.dk.
- Modstanderen græder bare nu, fordi vi har slået dem ud. Sandheden er, at det første hold, som opførte sig provokerende, var Brøndby. Det startede ved kampen i sidste uge. Jeg mener, at alle skal behandles med respekt, men hvis man bliver angrebet på gaden, forsvarer du så ikke dig selv?
Du kan se episoden med Feio herunder:
Goncalo Feio w stronę kibiców Brøndby tuż po meczu! pic.twitter.com/5tHXkdsGTf
— Meczyki.pl (@Meczykipl) August 15, 2024