3POINT
U17

Teis Markfoged

Nyheder6. jun. 2021

Lauge Gülstorff er ny spiller hos Brøndby U/17: Skulle finde mig selv

16-årige Lauge Gülstorff er ny spiller på Brøndbys U/17-hold. Han er begyndt til fodbold igen efter en pause i forlængelse med bruddet med FC Nordsjælland.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen6. jun. 2021

I maj 2021 startede Lauge Gülstorff i Brøndby IF på U/17-holdet. Han har allerede fået debut for Sune Lærkedahls mandskab. Forsvarsspilleren skiftede til Brøndby IF efter en fodboldpause, hvor han skulle finde tilbage til den motivation, rytme og balance.

- Jeg forlod FCN i starten af februar, fordi min motivation for fodbolden var dalet meget og jeg havde ikke den samme passion eller glæde ved fodbolden, som jeg plejede at have, og som jeg mener man skal have. Derfor valgte jeg at holde en pause på lidt tid, for at finde mig selv, og se, hvad der egentlig var vigtigt for mig. Der gik det op for mig, hvor meget fodbold betyder uden at jeg lagde mærke til det, mens jeg var i det, siger Lauge Gülstorff til 3point.dk.

- For mig personligt handler det nu om at finde den rigtige rytme igen og finde den form og balance, som jeg er bedst i. Men på lang sigt er det selvfølgelig mit mål at komme ind og spille på Brøndby Stadion.

16-årige Lauge Gülstorff er årgang 2005 og spiller midterforsvar og højreback. Han er bror til Andreas Gülstorff, som spiller i FC Nordsjælland, hvor han er en del af Superliga-truppen, men primært vogter målet for U/19-holdet lige nu. 

Den nye Brøndby-spiller har endnu ikke skrevet kontrakt med de blå/gule.

Mest kommenterede nyheder