3POINT
Nyheder26. maj 2019

Lasse Vigen: Vi står sammen og kæmper

Brøndby vandt lørdag 0-2 ude over OB, en kamp hvor OB var klart bedst. Lasse Vigen har i dette interview sat lidt ord på det hele. Lasse Vigen spillede mod FC M

3point person
3point.dk26. maj 2019

Brøndby vandt lørdag 0-2 ude over OB, en kamp hvor OB var klart bedst. Lasse Vigen har i dette interview sat lidt ord på det hele. Lasse Vigen spillede mod FC Midtjylland fuld tid, og mod OB fik han også næsten fuld tid, efter at være kommet tilbage fra en skade, så er det ikke noget han mærker til. - Jeg har det okay, jeg er jo ikke i 100% kampform, det kommer lidt med tiden, men det er gået okay, jeg mærker ikke det vilde til lysken, så det er rart, siger Lasse Vigen til 3point. Brøndby spillede på ingen måde nogen god kamp, og OB var klart bedst - det er Lasse Vigen helt enig i. - Jeg synes vi spiller rigtig dårligt, men vi står sammen og vi kæmper, gør hvad vi skal og accepterer at OB har en bedre dag, og at OB er et godt hold. Det blev lidt en anden gameplan, end den vi havde valgt, ret tidligt måtte vi gå over i en 4-4-2, så bliver det lidt mere damage-control, fortæller Lasse Vigen. På trods af en dårligt spillet kamp, så får Brøndby dog skabt nogle chancer, og er mere effektive end OB - en ting Brøndby ikke har været gode til i indeværende sæson. - Ja, og egentlig så skaber vi åbne chancer, vi har egentlig mange gode situationer, og det er det der gør de er nødt til at få så mange frem, som vi selv har prøvet, så efterlader det masser af rum, der var masser af muligheder. Vi gjorde det fint, og fik skabt noget okay, men der var også nogle, hvor vi med lidt mere kvalitet kunne have gjort det endnu værre. Men vi skal ikke stå at være utilfredse, det er et rigtig fint resultat ud fra kampen, siger Lasse Vigen Lørdagens sejr betyder, at Brøndby på fredag skal møde AGF eller Randers, i en kamp om at spille kvalifikation til Europa League. - Det er jo det der betyder noget, på den måde er i dag ikke så vigtig for os, vi nåede alligevel ikke tredjepladsen, som var vores mål, så i dag var det der skulle til, for at give os den mulighed næste uge, det var det vi kom fra og nu er det vigtigt vi gør arbejdet færdigt, fortæller Lasse Vigen. Endnu en gang var Brøndby mødt talstærkt op i Odense, på udebaneafsnittet - og det bliver - igen - værdsat af Lasse Vigen og co. - Ja, og de er jo igen fantastiske i dag, det er de jo hver gang, de har støttet os hele sæsonen, selvom vi ikke har leveret, siger Lasse Vigen

Mest kommenterede nyheder