3POINT
Nyheder22. jul. 2018

Lasse Vigen: Der manglede for meget kvalitet i dag

Brøndby og oprykkerne fra Vejle spillede søndag 1-1. Lasse Vigen havde efter kampen svært ved at sætte ord på hvad der reelt set gik galt, men han mente blandt

3point person
3point.dk22. jul. 2018

Brøndby og oprykkerne fra Vejle spillede søndag 1-1. Lasse Vigen havde efter kampen svært ved at sætte ord på hvad der reelt set gik galt, men han mente blandt andet at Vejle spillede godt. Rammerne for en dejlig fodboldoplevelse på Brøndby Stadion var i dag åbenlyse. Mere end 18.000 festglade Brøndby-fans havde taget turen til Stadion. Festen udeblev dog for en stund. Vejle-mandskabet spillede godt og med masser af dynamik og det var svært for Brøndby at bryde igennem. Kampen endte 1-1. Lasse Vigen sagde efter kampen at oprykkerne havde noget at byde ind med og det var svært at åbne op for. - Vi lukker et tidligt mål ind og de tager os lidt på sengen. Jeg synes de var gode. De havde nogle gode spillere i kontrafasen, og så havde de nogle spillere, som kunne lidt ekstra. Men i store dele af kampen synes jeg at vi spillede fint med og vi kunne godt havde haft scoret nogle flere mål. - Jeg synes at vi har lidt flere problemer med at holde Vejle fra fadet i 1. halvleg end i 2. halvleg, men vi kunne stadigvæk godt have haft scoret tre eller fire mål i 1. halvleg, hvis vi lige havde haft det sidste held. I 2. halvleg stiller de sig mere ned og virker egentlig fint tilfredse med en uafgjort, og der bliver det lidt for svært for os at få brudt igennem. Vi spiller med lidt for mange indlæg og der mangler noget tålmodighed og kreativitet i vores spil. Der var ikke kvalitet nok i det vi foretog os. De forsvarede sig godt og jeg synes at de virker til at være et fint hold. De har jo også fire point nu, så det er en god start for dem og det må man tage hatten af for. Men det er helt klart at vi skal være bedre. - Vi skal have mere kvalitet i det vi laver. Vi har en spillestil hvor der bliver krævet rigtig meget af os og i dag var vi bare ikke gode nok til at åbne op for Vejle. Hobro ude kan også blive en svær kamp, hvis kvaliteten mangler, men det skal der bare arbejdes videre på. Jeg føler slet ikke at man kan have en panikstemning allerede i dag. Det var en enkelt kamp hvor vi selvfølgelig gerne ville have haft mere ud af det, men der er ikke nogen alarmklokker der ringer oven på dagens resultat. - Jeg synes også jeg selv, sammen med holdet, kunne have haft mere kvalitet i den sidste aflevering eller afslutning, og det er ærgerligt. Jeg synes selv at jeg har haft en god opstart og jeg er fit, og klar til at hjælpe holdet allerde i næste kamp igen. Brøndbys næste opgave er en udekamp mod Hobro på søndag.

Mest kommenterede nyheder