3POINT
Nyheder28. nov. 2017

Lasse Munkholm: Lysten røg lidt til sidst

Forsvarstalentet Lasse Munkholm skiftede tidligere på efteråret fra Brøndby IF og hjem til HB Køge. Årsagen var manglende spilletid, som resulterede i, at lyste

3point person
3point.dk28. nov. 2017

Forsvarstalentet Lasse Munkholm skiftede tidligere på efteråret fra Brøndby IF og hjem til HB Køge. Årsagen var manglende spilletid, som resulterede i, at lysten røg lidt. Alligevel ser forsvarsspilleren tilbage på tre gode år i Brøndby.FOTO: Henrik SchouDen kvikke læser har måske kigget forgæves efter Lasse Munkholms navn, når vi her på siden har rapporteret fra de kampe, Brøndbys bedste U/19-hold har spillet. Fraværet af Munkholm har dog en forklaring. På trods af en kontraktforlængelse i sommer skiftede forsvarstalentet til HB Køge allerede tidligt på efteråret. - Jeg skiftede i september, og det kom i stand ved, at HB Køge kontaktede mig, efter at jeg havde fået opsagt min kontrakt med Brøndby. Årsagen var manglende spilletid til sidst, og så røg lysten også lidt, siger Lasse Munkholm nu til 3point.dk og ser trods alt tilbage på nogle gode år på Vestegnen. - Jeg var i Brøndby i tre år. Jeg synes ikke, at der har været én bedste oplevelse, men nærmere alle de ture, stævner og træningslejre vi har været på, samt da jeg skrev min første kontrakt med klubben. Til gengæld har jeg ikke haft nogle dårlige oplevelser, slår den nuværende HB Køge-spiller fast. Lasse Munkholm er 17 år og kom til Brøndby fra netop HB Køge tilbage i sommeren 2014. I sidste sæson var Munkholm med til at hjemføre DM-sølv til de blå/gules hold i U/17-Ligaen. På grund af skiftet midt i sæsonen er Lasse Munkholm først spilleberettiget for HB Køge i det nye år.

Mest kommenterede nyheder