3POINT
Nyheder8. nov. 2015

Larsson: Utroligt skuffet

Brøndbys højre back Johan Larsson havde en mindre god dag på kontoret, da søndagens derby endte 0-0. Svenskeren er slemt skuffet, både over sin egen og holdets

3point person
3point.dk8. nov. 2015

Brøndbys højre back Johan Larsson havde en mindre god dag på kontoret, da søndagens derby endte 0-0. Svenskeren er slemt skuffet, både over sin egen og holdets indsats. Svenske Johan Larsson mener, at Brøndby burde have vundet søndag aftens derby mod FC København. -Jeg er utroligt skuffet. Vi spiller længe med en mand mere på banen, og det skal vi være bedre til at udnytte, siger Johan Larsson og uddyber: -Vi har mange 50/50 situationer, som ikke går vores vej, men sådan er det. Vi arbejder ikke hårdt nok for det, så kan man ikke forvente mere. Johan Larsson, som normalt er en af de første spillere på holdkortet, spillede ifølge sig selv en mindre god kamp. -Jeg er utroligt skuffet over min egen indsats. Man bliver lidt alene derude på min plads, og den kvalitet jeg leverer, er ikke god nok i dag. Det nytter ikke at komme med dårlige undskyldninger, jeg skal løse min opgave bedre end jeg gør i dag. Det er dårlig timing at levere den indsats netop i dag, fortæller Larsson, som ekstra gerne ville have vundet netop denne kamp: -Man vil altid vinde sådan en kamp som i dag. Havde vi vundet, havde vi haft en gylden mulighed i ligaen, men det kunne vi ikke. Vi opretholder vores stime med 10 point i 4 kampe, og det er jo fint, men lige nu er jeg bare så skuffet, at det er svært at være positiv. 25-årige Johan Larsson kom til Brøndby i Januar, og har spillet 24 kampe for de blå-gule.

Mest kommenterede nyheder