3POINT
Nyheder28. okt. 2019

Larsson utilfreds med indsatsen fra start: Vi er der ikke rigtigt

Johan Larsson kom på banen for første gang i tre kampe, da Brøndby søndag slog Randers. Fra sin startplads på bænken kunne han se et passivt Brøndby-hold, som i

3point person
3point.dk28. okt. 2019

Johan Larsson kom på banen for første gang i tre kampe, da Brøndby søndag slog Randers. Fra sin startplads på bænken kunne han se et passivt Brøndby-hold, som ikke kom ordentligt ud til kampen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Svenske Johan Larsson startede på bænken, men blev skiftet ind i anden halvleg af Brøndbys kamp mod Randers. Fra bænken kunne han se et Brøndby-hold, som slet ikke kom ordentligt ud til kampen. - Jeg synes egentlig, det er vildt nok, at vi fører ved pausen efter at have været bagud 0-2. Jeg synes, vi stresser på bolden og er ikke rigtig på i duelspillet. Vi er der ikke rigtigt. Alligevel har vi Kamil. Vi ved jo, at får han en chance eller to, så er der mål. Vi er sgu lidt heldige med resultatet efter den første halvleg, sagde Larsson efter kampen til 3point.dk. Vendepunktet kom for alvor, da Randers-keeper Patrick Carlgren fik rødt kort. Herfra havde Randers ikke meget mere at komme med, mener Larsson. - Det bliver en anden kamp, da de får vist Patrick ud og vi får et straffe og scorer til 2-2. Så er det selvfølgelig op ad bakke for Randers, som gjorde det fint i de første tyve minutter. Det bliver svært mentalt for dem, men vi udnytter det også godt. - Det føles lidt som om, de spiller på ét kort. De har ikke mere at komme med og det kan man godt forstå, når de har smidt en 2-0-føring og har fået smidt deres målmand ud. Så kører de lidt på kontra og de kæmper hårdt, men vi får målet til 4-2 som punkterer kampen. I kampens overtid fik anfører Kamil Wilczek også rødt kort, da han nikkede til en Randers-spiller. Det betyder, at han sidder over i de næste to kampe og det ærgrer klubbens tidligere anfører. - Man behøver næsten ikke sætte ord på, hvor meget han har betydet for Brøndby. Det er selvfølgelig unødvendigt af ham, men det ved han også. Nu er der så en chance for nogle af de andre ude på bænken. De skal ind og give den gas og sørge for, at vi stadig scorer mål. Det bliver formentlig Samuel Mraz eller Mikael Uhre, der kan se frem til spilletid i Wilczeks fravær.

Mest kommenterede nyheder