3POINT
Nyheder11. dec. 2017

Larsson udelukker ikke kontraktforlængelse: Det er op til Troels, om han vil have mig

Om et år udløber anfører Johan Larssons kontrakt med Brøndby IF. Svenskeren selv er åben for at tale om en forlængelse, men pt har klubben ikke henvendt sig for

3point person
3point.dk11. dec. 2017

Om et år udløber anfører Johan Larssons kontrakt med Brøndby IF. Svenskeren selv er åben for at tale om en forlængelse, men pt har klubben ikke henvendt sig for at drøfte detaljerne. Brøndbys sportsdirektør Troels Bech står overfor en travl tid med mange kontraktudløb der nærmer sig. En af dem, der kunne tænkes at blive tilbudt en forlængelse er holdets anfører Johan Larsson, og han udelukker ikke muligheden for at blive på Vestegnen. - Det er Troels, du skal snakke med om det. Det er op til ham, om han vil have mig. Jeg har det super godt her, så jeg ser ingen grund til at tænke ud af Danmark. Lige nu går det godt, men som sagt, er det ikke noget, vi har snakket om, så vi må se, hvad der sker. Han forventer dog ikke at skulle vente alt for længe med at få fremtiden på plads. - Til sommer er jeg fri til at forhandle med andre klubber, så jeg tænker jo, at hvis Brøndby vil have mig, så kommer de vel inden alt for længe. Men der er ingen forhandlinger i gang lige nu. Johan Larsson har været anfører for Brøndby siden den nuværende træner Alexander Zorniger kom til klubben.

Mest kommenterede nyheder