Larsson overvejer nyt eventyr om to år
Johan Larsson har to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby. Når de er gået, vil han gerne videre og prøve et nyt eventyr. Brøndbys vikarierende anfører Johan L

Johan Larsson har to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby. Når de er gået, vil han gerne videre og prøve et nyt eventyr. Brøndbys vikarierende anfører Johan Larsson kom til klubben for knap to år siden, hvor han underskrev en fire-årig kontrakt. Men den 26-årige svensker kommer nok ikke til at forlænge den kontrakt, for han drømmer om et nyt eventyr, når aftalen i Brøndby udløber. - Fremtiden... Jeg skrev fire år, så jeg har to tilbage. Derefter vil jeg videre. Jeg er åben for eventyr, men det skal jo også fungere. Jeg er helt åben. Det kan lige så vel blive Tyskland som Japan, men det må vi tage til den tid. Nu er al fokus på Brøndby og hvad jeg kan opnå her, samt fortsætte med at udvikle mig, siger han ifølge sin tidligere klub Elfsborgs hjemmeside. Det er dog også vigtigt for højrebacken at understrege, at han er virkelig glad i Brøndby, hvor han har været fast mand siden sin ankomst og nu nyder den nye, hårde spillestil under Alexander Zorniger. - Vi fik en ny træner i sommers, en tysker. Han kom med en helt ny spillestil, som kræver enormt meget fysisk. Højt presspil og utroligt mange intensive løbemeter. Det er det, som gælder nu. Det skal være intensivt og det skal gå hurtigt. Jeg har aldrig spillet så fysisk krævende tidligere. Johan Larsson havde været i Elfsborg i 10 år, inden han i 2015 skiftede til Brøndby IF.