3POINT
Nyheder18. sep. 2019

Larsson imponeret over Maxsø: Han er jo utrolig med bolden

Johan Larsson er tilbage i Brøndbys forsvar. Her har han fået nye legekammerater, og særligt Andreas Maxsø har imponeret den tidligere anfører. FOTO: Ian Nielse

3point person
3point.dk18. sep. 2019

Johan Larsson er tilbage i Brøndbys forsvar. Her har han fået nye legekammerater, og særligt Andreas Maxsø har imponeret den tidligere anfører. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport I søndagens kamp mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland spillede Johan Larsson sin første kamp fra start efter sin tilbagekomst til Brøndby IF. Og han var imponeret over det nye hold, han nu er blevet en del af. - Der er masser af potentiale her. Nu har vi også fået to gode midtstoppere, som også løfter holdet, og det håber jeg også, at jeg kan gå ind og gøre. Men vi har også dygtige spillere ude, Lasse Vigen kommer tilbage og kan tilføre en masse, Hany kommer tilbage i dag. Der er virkelig meget at hente, sagde Larsson til 3point.dk efter søndagens kamp. Forsvaret er også næsten helt nyt, og i kampen mod Nordsjælland så de stærke ud sammen. Larsson vil dog ikke fremhæve dette forsvar fremfor de andre, han har spillet med. - Jeg har spillet med mange siden jeg kom. Det handler om at få kontinuitet sammen alle fire spillere, og det tager tid at bygge op. Men lige nu føles det som om, vi passer godt sammen og taler samme fodboldsprog, så det ser godt ud. Positiviteten er dog svær at skjule for svenskeren. Særligt når snakken falder på de to nye midtstoppere, hvor særligt den ene har imponeret. - Maxsø er jo ham, jeg har mest kontakt med, fordi han spiller på min side. Han er jo utrolig med bolden. Han har masser af aktivitet i duellerne, hvilket gør at der er mere ro på, både når vi har bolden og når vi ikke har den. Larsson, Maxsø og resten af Brøndby IF skal i kamp igen søndag, når turen går til Esbjerg.

Mest kommenterede nyheder