Larsson: Det handler om ydmyghed
Brøndby IF skal vise ydmyghed inden pokalmødet med Skive onsdag aften. Det skal være noget specielt at trække Brøndby-trøjen over hovedet og det skal spillerne

Brøndby IF skal vise ydmyghed inden pokalmødet med Skive onsdag aften. Det skal være noget specielt at trække Brøndby-trøjen over hovedet og det skal spillerne vise, mener Johan Larsson. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF skal onsdag aften forsøge at rejse sig oven på søndagens nederlag til Esbjerg fB, når Niels Frederiksens tropper skal møde Skive i pokalen. Og her skal vises noget af det, som manglede søndag. At det betyder noget specielt at trække Brøndby-trøjen over hovedet. Det siger svenske Johan Larsson. - Det skal betyde noget specielt at tage den gule trøje på og få lov til at kæmpe for Brøndby IF. Det synes jeg, vi manglede lidt i søndags, så der skal vi steppe op, siger han til klubbens hjemmeside. SE OGSÅ: Billeder: Brøndbys fans leverede på lægterne i Esbjerg Nu gælder det altså 1. divisionsklubben Skive i pokalturneringen og det handler om at vinde og gå videre, men Larsson mener ikke, det er ligemeget hvordan man vinder. - For mig handler det om ydmyghed. Man er ikke bedre end sin seneste kamp, og du kan tale om, hvor mange mål du har scoret, og hvor mange assists du har lavet, men alt det er ligegyldigt, når kampen starter, for så står der 0-0 på tavlen. - Først handler det om at vinde og komme videre i pokalen, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi vinder. Her i Brøndby IF handler det om at vinde kampe og få resultater, og når vi ikke gør det, så er der noget galt, så sejren er første prioritet, men vi skal også levere en god præstation. Kampen mellem Skive og Brøndby spilles onsdag aften med kickoff klokken 19.30.