3POINT
Nyheder23. nov. 2017

Lars Olsen: Zornigers stil er forfriskende

Det er sjovere at komme til fodbold på Brøndby Stadion igen og det er Alexander Zornigers fortjeneste, mener Lars Olsen. Brøndby har vundet otte kampe på hjemme

3point person
3point.dk23. nov. 2017

Det er sjovere at komme til fodbold på Brøndby Stadion igen og det er Alexander Zornigers fortjeneste, mener Lars Olsen. Brøndby har vundet otte kampe på hjemmebane ud af ni i denne sæson. Den niende var en uafgjort, så de blågule bærer rundt på en fornem statistik på Brøndby Stadion. Det er da også blevet sjovere at komme på stadion efter Alexander Zornigers ankomst, mener den tidligere Brøndby-profil og nuværende landstræner for Færøerne, Lars Olsen. - Zornigers stil er forfriskende. Jeg må indrømme, at det er sjovere at komme til fodbold på Brøndby Stadion igen. I en årrække var det ikke helt så spændende, men nu sker der noget. Det er hans fortjeneste, siger han til Ekstra Bladet. Brøndby ligger tilmed nummer ét i tabellen inden udekampen mod Silkeborg på søndag. Olsen tror på muligheder for et mesterskab til Brøndby, men lader sig ikke rive med. Sæsonen er lang, understreger han. - Det er absolut muligheder for at stå øverst på skamlen til sommer. Men det bliver en lang og sej kamp. Det er rart, at de ligger nummer ét, men det handler også om at ligge nummer ét, når turneringen er forbi. Lars Olsen nåede at spille 281 kampe for Brøndby.

Mest kommenterede nyheder