Teis Markfoged
Lars Olsen er tilbage i Brøndby
Den tidligere Brøndby-spiller og Europa-mester Lars Olsen er blevet ansat som Head of Coaching for ungdomsfodbolden i Brøndbyernes IF.

Brøndbyernes IF har ansat noget af en kapacitet som Head of Coaching for ungdomsfodbolden i klubben, Ja nærmest en legende på Vestegnen. Med bopæl i Brøndbyvester kan Lars Olsen nu igen gå på arbejde hver dag.
- Vi har i en lang periode arbejdet med strukturen i ungdomsafdelingen og debatteret hvordan vi kunne løfte det daglige træningsmiljø for alle klubbens medlemmer, siger Brøndbyernes IF\\\\\\'s formand Christian Barrett til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Mange tror at Brøndbyernes IF kun er en eliteklub, men med dette tiltag viser vi, at vi vil skabe et træningsmiljø med høj kvalitet for alle medlemmer, med udgangspunkt i klubbens værdier om fællesskab. Alle skal tilbydes kvalitet i træningen uanset hvilket hold eller årgang man spiller på. Det bliver yderligere understreget med aftalen med Lars.
Den tidligere Brøndby-anfører, flerfoldige danske mester, udlandsprofessionelle, landsholdsspiller, Europa-mester samt både klub- og landstræner glæder sig over at være tilbage hos de blå/gule på Vestegnen.
- Det er med stor glæde, at jeg er tilbage i Brøndby IF, hvor jeg startede min professionelle karriere som spiller og siden træner for 36 år siden og nu er blevet ansat som Head of Coaching for 11-mandsfodbolden, siger Lars Olsen til brondbyif.net.
- Jeg har arbejdet som cheftræner på højeste niveau i ca. 17 år, så jeg finder det meget interessant og udfordrende, at skulle arbejde med noget nyt og anderledes indenfor fodbolden, med vægt på at få system og struktur på træning i hverdagen.
- Jeg har altid med glæde tænkt tilbage på det sammenhold, der altid var mellem alle hold, små som store i og omkring klubhuset og glæder mig til igen at blive en del af det, kommer det slutteligt fra Brøndbyernes IF\\\\\\'s nye Head of Coaching for ungdomsfodbolden.
Lars Olsen kom til Brøndby IF fra Køge Boldklub som lige knap 24-årig i starten af 1985 efter at havel spiller ungdomsfodbold i Glostrup IF 32. Olsen blev straks styrmend i det blå/gulr forsvar og holdets anfører. Allerede i samme sæson var den nye kaptajm ed til hjemføre klubbens første DM-guld.
Siden blev det til dansle mesterskaber i 1987, 1988, 1990 og 1991, inden en udlandskarriere hos først Tranzonspor og siden Seraing og FC Basel kaldte. Lars Olsen kom hjem til Brøndby i januar 1996, hvor han blev en del af yderligere to danske mesterskaber i 1996 og 1997.
Derpå stod det på trænergerningen, Blandt andet som assistenttræner hos Brøndby IF under Ebbe Skovdahl, Åge Hareide og Tom Køhlert. Sidstnlvnte var i øvrigt også cheftræner, da Lars Olsen færste gang kom til Brøndby IF tilbage i 1985. Siden blev Olsen med succes cheftræner hos Randers FC, OB og Færøernes A-landshold.
Udover syv danske mesterskaber med Brøndby IF blev det til en pokaltitel i 1989 samt en masse flotte kampe i de europæiske klubturneringer med semifinalepladsen i UEFA Cup 1990/91 som kronen på værket.
Det blev også til en flot landsholdskarriere, som kulimnerede en varm sommeraften i 1992 på Nya Ullevi i Göteborg. Her kunne Lars Olsen fredag den 26. juni som dansk landsholdanfører løfte pokalen som en sensationel Europa-mester.