Langt og ærligt interview: Kamper om John Ranum og Brøndby-familien, fodboldens skyggeside i Tyskland og de kiksede skifter til Ajax og Portsmouth

3point.dk har talt med Jonas Kamper, som reflekterer over sin karriere og giver indblik i højdepunkter så vel som de hårde tider. Om Brøndby-familien, faderens død, tiden i Tyskland og de mange skifter, som kunne have ændret hans karriere. Brøndbys næste hjemmekamp er mod Randers, og den tidligere Brøndby-spiller Jonas Kamper er denne sommer startet i Randers som key account manager med fokus på sponsorer. Et optaktsinterview udviklede sig dog til en længere samtale, og Kamper havde meget på hjerte. Resultatet blev et meget ærligt og reflekterende tilbageblik på Kampers karriere, og vi starter i 2000, hvor det hurtige talent sagde farvel til Falster.

Per Bjerregaard og Michael Laudrup er legender i Brøndby, men for mig er John Ranum og Tom Køhlert de største

Jonas Kamper kom til Brøndby som 17-årig, hvor han blev installeret i John Ranums kælder ligesom blandt andre Lebogang Phiri senere skulle blive det. John Ranum kom til at betyde meget for Kamper i en rolle som reservefar, og det familiære gjorde et indtryk på den hurtige wing. - Det lyder måske lidt som en floskel, men det er det familiære, som jeg tænker på først, når jeg tænker på Brøndby IF. Da jeg som 17-årig kom fra Falster til Vestegnen, flyttede jeg ind hos John Ranum, der dengang var U/17-træner. Så ret hurtigt blev det familiært, og sammenholdet i klubben var rigtig godt. Det var en livsstil at være Brøndby-fan og Brøndby-spiller, og det er det, som har gjort størst indtryk. Sammenholdet. - Det er jo Tom Køhlert og John Ranum, som har formet mig som spiller og person. Selvfølgelig lærte jeg også meget under Michael Laudrup, som var et kæmpe idol. Men Brøndby har formet mig som menneske på og uden for banen. De værdier, man skal have som Brøndby-spiller. Det er ikke kun et arbejde, hvor du er på kontrakt. Det er en livsstil og du repræsenterer Brøndby 24/7. Værdierne om at være der i medgang og modgang, det fik jeg virkelig ind under huden som Brøndby-spiller og det har jeg taget med mig, og ageret sådan over for venner og familie. Per Bjerregaard og Michael Laudrup er legender i Brøndby, men for mig er John Ranum og Tom Køhlert de største.

Helt særlig derbysejr efter faderens pludselige død

Familie betyder meget for Jonas Kamper, og det var et enormt tab, da hans far gik bort i starten af september i 2004 efter et trafikuheld. Kamper fik beskeden den 4. september, men havde brug for hurtigt at komme tilbage til fodbolden. Det skete allerede den 19. september, hvor han startede inde mod FCK. - Jeg kan huske min nok sværeste tid både som spiller og menneske. Den første kamp efter jeg mistede min far i en trafikulykke. Det var mod FCK inde i parken, hvor vi vandt 3-1. Min familie - som jeg vil beskrive som en kernefamilie - vi fik revet hele vores fundament væk, da han gik bort. Den forståelse, omsorg og så videre jeg fik fra holdkammerater, Michael Laudrup, John Faxe og hele klubben betød virkelig meget. Og den kamp glemmer jeg aldrig – både tiden før og efter. Det har printet sig ind i mit hjerte og var meget, meget specielt. Og at vi så også vandt det derby. Min familie havde altid taget turen fra Falster for at se mine kampe, og at min far så ikke var der fysisk... jeg følte en kæmpe tilstedeværelse fra ham via den støtte, som jeg fik i den periode. Og det vil jeg evigt være taknemmelig for. Det var på alle mulige måder en kæmpe kamp for mig. Det var første gang efter min fars død at jeg kunne glemme alt det lort, som jeg stod i og bare spille i 90 minutter. Det var fantastisk. Efter otte minutter driblede Kamper på højre side inden han spillede den tilbage til Dan Anton Johansen, som med et hurtigt indlæg fandt Morten Skoubo, der kunne prikke Brøndby i front. 27 minutter senere lavede Kahlenberg en fantastisk kropsfinte og fandt Jonas Kamper med et indlæg, og hovedstødet kunne have gået ind, men Morten Skoubo stod igen klar til at prikke bolden det sidste stykke over stregen. Noget som Kamper i øvrigt ikke har glemt. - Jeg har ofte mindet Morten om, at han altså stjal mit mål, griner Kamper om 3-1-sejren, som du kan se highlights af her.

200 pressefolk i Barcelona, og ingen ville snakke med os

Den sejr over FCK var en del af 2004/2005-sæsonen, der gav Brøndby klubbens 10. mesterskab. Og de blå/gule har som bekendt ikke vundet guld siden. I den periode vandt Brøndby også pokalen i 2003 og 2005, hvor FCM begge gange blev besejret. Mesterskabet og de to pokalfinaler tænker Kamper tilbage på med glæde, og så husker han de store europæiske aftener. - De store kampe for Brøndby var Schalke på hjemmebane, og så havde vi de kampe på den anden side af nytår mod Barcelona. Jeg kan huske, at vi skal ind og træne på Nou Camp, og vi spillere ankommer til et stort presseopbud. Vi taler måske omkring 200 pressefolk med fotografer, radio, TV og aviser. Der står så 200 mennesker omkring Laudrup, og der var ingen, som gad at snakke med os spillere! Han var virkelig bare kongen, griner Kamper og tænker tilbage på selve oplevelsen på stadion; - Jeg kan huske, at jeg kom ind på banen, og jeg kunne høre Brøndbys fans. Alle vi spillere kunne tydeligt høre dem, men hvor var de? Jeg kunne kraftedme ikke se dem! Fordi stadion er så stort, og Brøndbys fans sad øverst oppe, så var de placeret højere end stadionlyset, så vi kunne ikke se dem. Vi kommer ind i omklædningen, og vi spørger – hvor katten er de henne?

Brøndby takkede nej til Portsmouths 11 millioner, og fik i stedet fem af Bielefeld

Jonas Kamper skifter i sommeren 2006 til Bielefeld for fem millioner kroner, men han kunne have været sendt afsted tidligere. Året før var han tæt på at blive sendt afsted til Portsmouth og Premier League, men i forbindelse med Ajax-kampen i Champions League-kvalifikationen faldt det hele på gulvet. - Der er en transfer involveret, hvor jeg bliver solgt til Bielefeld for fem millioner, hvor jeg havde et år tilbage af min kontrakt. Det sidste år af min tid i Brøndby var meget specielt, hvor vi året før spillede mod Ajax, og jeg var med U/21-landsholdet mod England, hvor jeg gjorde det godt. Og der tikkede faktisk et tilbud ind fra Portsmouth, som spillede i Premier League, og de ville købe mig fri for 11 millioner kroner. Jeg sidder oppe på Bjerregaards kontor og er meget splittet, da det var en drengedrøm at spille Premier League, men jeg vil selvfølgelig også gerne spille Champions League med Brøndby. Så vi laver en deal om, at hvis Brøndby ikke går i Champions League, så vil de gerne sælge mig. Og hvis vi gør, så skal jeg forlænge. - Vi var 45 minutter fra at være i Champions League, da vi førte ved pausen ned i Amsterdam efter 2-2 på hjemmebane i første kamp. De scorede som bekendt tre mål i anden halvleg, så jeg sad med en forfærdelig følelse efter den kamp. Folk sidder og græder, og jeg har også lyst til at græde, men jeg er splittet, da jeg står til at skifte til Premier League. - At jeg ikke kommer til at spille Champions League, det er rigtig svært. Det var en drengedrøm, og det var min chance for at prøve mig selv af på den scene, men omvendt så venter der et stort step i min karriere. Det ender dog så med, at skiftet ikke bliver til noget, da Brøndby vurderer, at der er stor chance for, at jeg kommer til U/21-EM året efter. Og Brøndby vurderer, at min pris kan blive højere på baggrund af den slutrunde, hvorfor skiftet til Portsmouth ikke bliver til noget på trods af at løn og personlige vilkår er forhandlet på plads. - Min skuffelse over det kiksede skifte er så stor, at jeg laver en maveplasker og falder så meget i niveau. Jeg ender med at ryge ud af truppen, og det var en virkelig hård tid. Det viser også bare, at fodbold handler om en portion talent, en portion hårdt arbejde og en kæmpe portion mentalt arbejde. Det kæmpede jeg med, og der gjorde jeg det ikke godt nok, men til sidst tog jeg skeen i den anden hånd. Jeg arbejdede stenhårdt og slutter af med at spille de sidste syv kampe under Laudrup i 2006, kommer med til EM og gør det godt og så bliver solgt til Bielefeld. Så det sidste år var meget op og ned, men det skal ikke tage noget fra at Brøndby er helt specielt for mig. Og da jeg efterfølgende kom tilbage på Brøndby Stadion med Viborg og Randers, så gik jeg forkert. De første tre gange kom jeg helt ned i Brøndbys omklædningsrum før det gik op for mig, at jeg var gået forkert. Så meget sad det på rygradden og Brøndby vil altid fylde meget for mig.

Endte bittert i Tyskland efter flyvende start

Tiden i Tyskland startede godt, men sluttede bittert, hvor fodbold viste sig fra sin kyniske og kolde side. - Skiftet til Bundesligaen var jo også en drengedrøm. Der havde lige været VM, så der var et kæmpe boom i fodbold. Jeg kom til Bielefeld og skulle kæmpe mod nedrykning, hvor jeg i Brøndby altid spillede med om guldet, så det var en kæmpe omvæltning. At skulle undgå noget frem for at opnå noget. Jeg kom derned som et ubeskrevet blad, og det var op til mig at give folk et indtryk, som jeg havde mulighed for at påvirke. Det gik over al forventning, og jeg nåede 32 eller 33 kampe i første sæson ud af de 34 og jeg får min A-landsholdsdebut. Det blev desværre også den eneste landskamp, men den kom i den periode.

- Jeg fik også scoret mod Oliver Kahn, da vi vandt over Bayern München. Det var godt for mig at at få den opblomstring i min karriere, selvom jeg gerne var blevet i Brøndby. Jeg var primært starter, men senere fik jeg lidt prædikat som super sub, hvilket gjorde, at jeg fik spilletid i alle kampe, men ikke fra start. I første sæson blev jeg brugt på højrekanten, men i de to næste sæsoner var jeg mere på venstrekant eller som angriber, hvor jeg med min hurtighed kunne trække ind i banen og trykke på kassen. Jeg tror aldrig, at jeg har lavet så mange mål uden for feltet, og det blev mit trademark. I Brøndby var det mere indlæg, som ofte ramte pølsevognen, der var mit trademark, griner Kamper inden han går videre til en mere alvorlig tid; - Så rammer vi nedrykningen, hvilket var et ekstremt chok for mig. At se alle de mennesker omkring et fodboldhold, som er afhængige af dig. Deres ansigter glemmer jeg ikke. Stillinger blev opsagt på grund af den nedrykning, og det gik virkelig op for mig, hvor brutalt fodbold er. Det havde jeg ikke oplevet i Brøndby, at resultatet af fodboldkampe kostede arbejdspladser. [caption id="attachment_59485" align="aligncenter" width="620"] Jonas Kamper anno 2019 - Foto: Randers FC[/caption] - Nede i Tyskland kan jeg huske en episode, hvor vi er to kampe inde i sæsonen. Jeg snakkede ikke sproget så godt de første par måneder, og talte primært engelsk, men forstod tysk. Der sidder jeg i omklædningen, hvor den en holdkammerat kan se, at han ikke starter inde lørdag. I Tyskland kunne man ofte allerede tirsdag se om man skulle starte inde i weekenden, og kontrakterne var bygget op på kampbonusser. Ham som skulle starte ude spurgte så en anden holdkammerat om han ville hjælpe ham med at komme på banen: "Hvis du hjælper mig ind i startelveren, så får du halvdelen af min bonus.". Jeg sad der og tænkte: "Sagde de virkelig lige det?" - Næste dag til træning kunne jeg se, at ham som var lovet en halv bonus han kom med en ret hård og voldsom tackling på en rival. Torsdag gør han det så igen, og så fredag til en hjørnesparksøvelse kommer han med en tackling fra en anden verden, hvor han brækker benet på vores medspiller, som derefter er ude i fem måneder. Spilleren som havde lavet tacklingen rejste sig bare op og blinkede til ham, som han nu skulle få penge af.

Ingen hjælp fra Bielefeld og et år uden spilletid

Kamper skulle også selv senere opleve, hvordan en kampbonus kunne komme i vejen for spilletid. - I mit sidste år i Tyskland havde jeg en ret høj kampbonus, hvor jeg i de første tre sæsoner havde spillet 86 ud af 100 kampe. Da jeg rykkede ned, så fik jeg besked om, at jeg havde en høj bonus, og at jeg skulle forlænge min kontrakt og opgive min kampbonus, hvis jeg skulle spille. Der sagde jeg, at jeg skulle spille først, hvis jeg skulle forlænge min kontrakt og opgive den bous. Det gør så, at jeg i sommeren 2010 ikke har spillet i et års tid, og har brug for kontinuerlighed. Der søger jeg hjem til Danmark og skifter til Randers, hvor jeg skulle være i to år og så afsted til udlandet igen. Det ryger så i toilettet, da vi i min første sæson rykker ned. Esbjerg udligner i sidste minut, hvor jeg havde scoret to, så begge hold rykker ned. Og AaB som havde tabt inde i Parken de undgår det, og så bliver mestre næste sæson. Det viser, at fodbold også er tilfældigheder.

Kiksede skifter til Hannover, Ajax, Sion, Espanyol og Schalke 04

Det endte med et dårligt år i 2. Bundesliga og et skifte til Randers, men før det var Kamper meget tæt på Hannover. Og tidligere i karrieren var Ajax på spil, ligesom Sion, Espanyol og Schalke 04 også har været på tale. - Hannover ville have mig, hvis vi rykkede ned. Men jeg er presset for at spille for Bielefeld, så min skade går op to gange i den sæson, da jeg ikke er god nok til at sige fra og lytte til min krop. Hannover vil dog købe mig fri, og min agent ringer til Bielefeld, så Bielefeld ikke skal planlægge at have mig med i sæsonopstarten efter nedrykningen. Det viser sig så, at Hannover gerne lige vil se Jonas spille i Bielefeld i de to første kampe og så vurdere om han er videre fra sin skade. Men Bielefeld ville ikke hjælpe mig, og de holdte mig ude i de første fire runder selvom jeg var fit. Så lukkede transvervinduet og de bad mig derefter forlænge min kontrakt og opgive min gode løn. Det viser igen bare, at fodbold også er et spil af tilfældigheder, hvor jeg endte med et år i helvede i 2. Bundesliga, hvor jeg ikke spillede, fortæller Kamper, som faktisk kunne have været i udlandet allerede inden skiftet til Brøndby; - Da jeg var 15 år havde jeg et møde med John Steen omkring Ajax, hvor jeg fik et tilbud. Jeg var meget opsat på at skulle skifte, men min mor og min far sagde nej. De synes ikke, at jeg var klar til udlandet. Det var første gang, at jeg oplevede, at der var interesse for mig. Jeg var i snak med Schalke 04 også efter mit første år i Bielefeld og Espanyol var jeg også tæt på i den periode, hvor der også var et bud, men Bielefeld takkede nej. Portsmouth og Hannover var dog tættere på, hvor detaljerne var på plads. I 2010 var jeg desuden også tæt på at skifte til Sion i Schweiz, men askeskyen gjorde, at jeg ikke kunne komme tidsnok til kontraktunderskrivelse. Jeg skulle have været der mandag og skrive under, men kunne først komme derned med fly fredag. Torsdag fik Sion så en transferkarantæne fra FIFA og kunne ikke hente nye spillere! I min periode i Randers fra 2010 til 2015 havde jeg og familien det rigtig godt, så selvom der var interesse fra OB og Esbjerg, så sagde vi nej. Det skulle være udlandet, hvis det skulle være, og da min kontrakt udløber skifter jeg så til Viborg, som bliver min sidste klub.

Opdraget af Krister Nordin

Den i dag 36-årige Kamper nåede at opleve en del i sin karriere, og han kan godt frygte, at de unge danskere i dag er for bløde, når de tager til udlandet. - Jeg er blevet opdraget af Krister Nordin, Mogens Krogh, Per Nielsen og Dan Anton, og de var nogle hårde hunde. Der er Danmark i dag blevet lidt for blødsøden i forhold til at hærde de unge spillere. Ikke at de skal sparke dem ned til træning, men bare det at de skal hærde dem, så de kan klare skiftet til udlandet. At jeg havde haft de store personligheder som rollemodeller havde givet mig hår på brystet og hærdet mig til at kunne klare fire år i Tyskland. Vi ser i dag flere unge danske spillere, som kommer ud og ret hurtigt kommer hjem igen. Skiftet tilbage til Randers - denne gang uden for kridtstregerne I dag er Kamper tilbage i Randers. Familien bor der, og så har han også fået et job i klubben som sponsorsælger. - De sidste fem-seks år af min karriere, der havde jeg en lille bekymring om, hvad der skulle ske bagefter. Alle folk kender mig som fodboldspiller, men hvem er jeg egentlig ud over det. Jeg har altid gjort en dyd ud af at læse avisen og have en omgangskreds uden for fodbold, så jeg ikke blev kvalt i det. I det sidste år af min karriere kunne jeg mærke, at min krop var begyndt at skrante lidt. I den tid brugte jeg noget krudt på at tænke over, at jeg ikke kunne fortsætte, da jeg ikke var den udgave, som jeg gerne ville være, og ikke kunne gøre en forskel på banen. Så der var jeg ret afklaret med, at jeg skulle prøve noget nyt. Jeg havde behov for at prøve mig selv af i et andet miljø, så jeg kunne se, hvad jeg ellers kunne finde ud af over fodbold. - Jeg ville gerne have noget med mennesker at gøre og måske noget med salg. Men om jeg skulle sælge underbukser eller telefoner, det vidste jeg ikke. Jeg fik en mulighed for at sælge forsikringer, og der kunne jeg mærke, at det egentlig var ganske interessant, og jeg ville gerne prøve mig selv af. Mads Agesen var startet i Aros, og efter samtaler med ham, så ender det med, at jeg starter der. Det var en fordel, at Agesen og jeg kunne starte på det nye liv sammen, og det var rigtig fint. Hold kæft, hvor var jeg træt i den periode. Det var ikke længere kroppen som ømmede sig, og jeg var træt i hovedet på en helt anden måde. Lynhurtigt fandt jeg ud af de metoder og teknikker, som der skal bruges i forbindelse med forsikringer, og jeg kom hurtigt ud på landevejen som sælger. Men jeg kunne mærke, at der manglede noget, og jeg savnede fodbolden. Jeg er nok blevet miljøskadet, så da jeg kunne blive sælger i Randers, så var det rigtig spændende. Både at jeg havde mange bekendte i klubben, og at min familie har det så godt i Randers. Der fandt jeg ud af, at jeg skulle sælge sponsorater i stedet for forsikringer. Så jeg skiftede tilbage til Randers – denne gange på den anden side af kridtstregerne. Og det har jeg det rigtig godt med, slutter kamper. Nu hvor Kamper ikke længere hersker i Superligaen, så peger han på Hany Mukhtar og Emiliano Marcondes som ligaens bedste.