3POINT
Valdemar Kwasniak

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder9. mar. 2022

Landshold: Valdemar Kwasniak udtaget til U/19 Elite Round

Brøndby-spilleren Valdemar Kwasniak er udtaget til det danske U/19-landshold, som senere på måneden skal spille Elite Round i Spanien. Der spilles om en plads ved sommerens EM-slutrunden.

3point person
Steen Sørensen9. mar. 2022

Senere i denne måned skal det danske U/19-landshold spille Elite Round i Spanien, hvor vinderen af gruppen kvalificerer sig til EM-slutrunden i Slovakiet, som spilles i perioden fra den 18. juni til den 1. juli.

Landstræner Lars Knudsen har i dag udtaget en trup på 17 spillere, hvor den fra angriber omskolede midtbanespiller Valdemar Kwasniak er ene om at repræsentere Brøndby IF og Brøndby Masterclass. Det tal kan dog senere blive større.

Der mangler stadig at blive udtaget tre spillere, idet UEFA tillader en trup på 20, hvor de to skal være målmænd. Endvidere skal den endelige trup først tilgå UEFA kl. 12:00 dagen før Danmarks første kamp ved Elite Round.

I løbet af sæsonen har de blå/gule fra Vestegnen - udover Valdemar Kwasniak - haft Lucas Ziegler, Filip Andersen, Christian Friedrich og Marinus Larsen udtaget til det danske U/19-landshold.

Danmark er ved Elite Rounds i gruppe 7 sammen med Østrig, Spanien og Rusland, hvor sidstnævnte er blevet udelukket på grund af den igangværende krig i Ukraine. Kun vinderne af de ialt syv grupper kvalificerer sig til EM-slutrunden i Slovakiet til sommer. Kamprogrammet i gruppe 7:

Onsdag d. 23/3 kl. 16:00 på Estadi Olimpic Camilo Cano i La Nucía: Spanien - Danmark

Lørdag d. 26/6 kl. 14:00 på Estadi Olimpic Camilo Cano i La Nucía: Danmark - Østrig

Tirsdag d. 29/3 kl. 18:30 på Guillermo Amor i Benidorm: Østrig - Spanien

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder