Landholdsdebut til Brøndby-duo
Sammen med deres 18 landsholdskammerater har Brøndby-spillerne Solomon Opoku og Hjalte Andersen fået deres officielle debut på et dansk landshold. Danmark U/16

Sammen med deres 18 landsholdskammerater har Brøndby-spillerne Solomon Opoku og Hjalte Andersen fået deres officielle debut på et dansk landshold. Danmark U/16 har deltaget ved en miniturnering i England.FOTOS: Pierre AndersenSpillerne fra årgang 2004 har i de forløbne dage spillet de første officielle landskampe for Danmark, da U/16-landsholdet indledte den nye sæson med en miniturnering i England med Irland som den tredje deltager. Med andre ord har samtlige 20 spillere i truppen fået deres officielle debut på et dansk landshold. Blandt dem er forsvarsspilleren Hjalte Andersen fra Brøndby IF samt klubkammeraten Solomon Opoku, der primært spiller på den offensive midtbane eller kant. Debut til Hjalte Andersen Søndag eftermiddag lagde Danmark ud med en kamp mod England, hvor ingen af de to Brøndby-spillere var med fra start. Efter de to gange 40 minutter havde værterne vundet 2-0 på en scoring i begyndelsen af begge halvlege. Begge engelske mål blev sat ind af angriberen Scarlett med det i anledningen ret så passende fornavn Dane. Undervejs fik Hjalte Andersen sin debut, da Brøndby-stopperen blev skiftet ind i det 68. minut. Solomon Opoku-debut i sikker dansk sejr Tirsdag eftermiddag stod Irland på menuen for de rød/hvide. Hjalte Andersen startede inde i det danske midterforsvar, mens Solomon Opoku debuterede på venstre kant. Det blev en underholdende og målrig affære, hvor Danmark hurtigt satte sig på tingene og endte med en sikker sejr på 4-2 efter en føring på 4-0 undervejs og 2-0 ved pausen. De irske reduceringer faldt for sent til at kunne skabe spænding om resultatet. Gode Brøndby-indsatser De danske scoringer blev sat ind af Gustav Dahl (AaB) i det 19. minut, Oliver Roche (OB) i det 40. minut, Jonathan Iversen (Silkeborg IF) i det 56. minut samt Lasse Kaihøj (Silkeborg IF) i det 59. minut. Irland reducerede i det 64. minut ved Tom Lonergan og i sidste minut ved John Joe Power. Oven på en energisk indsats med blandt andet to assists blev Solomon Opoku skiftet ud efter 65 minutters spil, mens en påpasselig og konsekvent Hjalte Andersen fik de første 72 minutter på banen. Torsdag spiller England og Irland den sidste kamp ved turneringen.