Læserbrev: Værdiaftalen må ikke stå alene

Tekst af: Sune Blom

I dag bliver en historisk dag i Brøndbyerne IF. Af hvilken årsag afhænger af nok øjnene, der ser - men historisk bliver det, når Fanafdelingens medlemmer skal tage stilling til den aftale, som Fanafdelingens bestyrelse og GFH har forhandlet på plads over de seneste måneder.

Denne blog anbefaler hverken at stemme det ene eller det andet. Fra mit perspektiv er det nemlig ikke det vigtigste, hvad der stemmes, men derimod at der stemmes med åbne øjne og en bevidsthed om hvad aftalen kan - og ikke kan.

Med afsæt i 8 år som medlem af selskabets bestyrelse vil jeg derfor påpege de væsentligste elementer, som giver anledning til bekymring, uanset hvad udfaldet bliver i morgen.

En banebrydende aftale

Lad os starte med selve aftalen.

Værdiaftalen er af mange, med rette, blevet betegnet som banebrydende. Brøndby IF er igen frontløber i dansk fodbold, når det kommer til samarbejdet mellem klub og fans. Her blev den første fan-trust stiftet og den første fanrepræsentant valgt ind i bestyrelsen. Og i Brøndby IF fik fans som de første en officiel afdeling i moderklubben sikret i foreningens vedtægter.

Og også Værdiaftalen er i sit format banebrydende. For første gang indgås en aftale mellem klub og fans, der beskriver, hvordan man ønsker klubben og selskabet drevet.

Siden offentliggørelsen af aftaleteksten, har Fanafdelingen derfor modtaget masser af fortjent ros for aftalen. For der er ingen tvivl om, at man har knoklet for få en så omfangsrig og delvist juridisk bindende aftale i hus.

Og fortjenesten for at få et aftaleudkast i hus, skal i mine øjne også primært tilfalde Fanafdelingen og deres villighed til at gå på kompromis med principper og krav. Men heri ligger en grundlæggende udfordring. Værdiaftalen er mest af alt blevet banebrydende i sin form. Indholdet er mere tyndt og ligner i flere tilfælde endda et skridt tilbage i forhold til status quo. Og som helhed, må jeg erkende, at jeg heller ikke entydigt kan sige, at man som klub og fans står bedre med aftalen end uden. Det skyldes især 3 elementer, som jeg vil gennemgå nedenfor.

Aftalen er allerede brudt inden den er indgået

Et helt centralt emne i forhandlingerne har været hvordan man sikrer at Brøndby IF drives ansvarligt og med respekt for den langsigtede udvikling af klubben. Det tema er vigtigst beskrevet i pkt. 2.5 i den ikke-bindende del af aftalen. Her lyder indledningen:

“Brøndby IF forpligter sig til en langsigtet bæredygtig økonomisk strategi, hvor selskabet vil være i stand til at opfylde sine fremtidige økonomiske forpligtelser, herunder udbetaling af løn, betaling af renter og afdrag på gæld og andre forpligtelser forbundet med den ordinære drift.”

Formuleringen i sig selv er vist det man kan kalde et ukontroversielt standpunkt. De færreste vil argumentere for en kortsigtet, uholdbar strategi, hvor man ikke kan betale sine regninger. Men kigger vi på den faktiske økonomiske retning, der er blevet lagt for Brøndby IF de seneste 12 måneder, så bliver formuleringen i aftalen ret interessant. For den faktiske økonomiske retning er en markant anden end den, der loves i aftalen.

Ganske få personer har arbejdet mere indgående med Brøndbys økonomi de seneste år, end jeg har. Og de sidste to år, jeg sad i bestyrelsen, var netop arbejdet med økonomiske scenarier og analyser af Brøndbys forretnings- og konkurrencevilkår mit primære fokus.

Den økonomiske retning, der er blevet lagt siden sommeren sidste år, lever efter min bedste faglige vurdering ikke op til hensigterne beskrevet i aftalen. Tværtimod. Retningen udgør et scenarie, hvor man på den korte bane markant (over)investerer i den sportslige sektor med henblik på at indhente fx FC Midtjylland målt på sportslige budgetter. En slags 100 meter spurt, hvor man i sprint forsøger at rykke en position eller to frem, og dermed kunne opnå de præmiepenge fra europæisk fodbold, der i dag ligger uden for rækkevidde.

Der er skruet voldsomt op for udgifterne i den sportslige sektor. Både hvad angår lønbudget og investering i spillere er klubben historisk hårdt gearet. Forventningerne til årets resultat på minus 50-90 mio. vidner om netop dette. Og uden lån stillet til rådighed, ville pengene hurtigt slippe op.

Men det er ikke kun gearingen, der er tankevækkende. Også i indkøbspolitikken ser vi et markant strategiskift. De store transfer- og løninvesteringer er i udstrakt grad brugt på spillere over 27 år, der har intet eller begrænset videresalgspotentiale. Også her risikerer planerne at blive kortsigtet, fordi de investeringer nu primært skal tjenes hjem ved sportslige resultater (europæisk gruppespil) og ikke kan forrentes ved et senere videresalg, som ellers har været strategien indtil nu.

Det, der sker lige nu, er en entydig strategisk prioritering af kortsigtet sportslig performance med en mærkbar forhøjet risikoprofil, hvis lige jeg ikke har set siden jeg begyndte at arbejde med klubbens økonomi i 2010. GHFs lån på 223 mio. kan for nuværende sikre finansieringen i måske  2-3 år. Og uanset om lånet konverteres til aktier eller ej, så vil en manglende europæisk succes (som i år) medføre et nyt likviditetsbehov for selskabet, som enten vil betyde flere tilførte investeringer og dermed yderligere udvanding af de øvrige aktionærer - eller en voldsom nedbremsning i økonomien og udgifterne i den sportslige sektor. Netop op- og nedbremsning i den sportslige sektor, har været Brøndbys primære strategiske udfordring de seneste 10 år.

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke handler om, hvad der er den rette strategi. Og for nu er det heller ikke det relevante. Men i diskussionen af Værdiaftalen er det absolut relevant at være opmærksom på, at man committer sig til en hensigt, og gør det modsatte allerede inden aftalen er underskrevet.

Ret skal være ret. Mange udmeldinger, budgetter og strategier de seneste år er blevet ændret og justeret. Og mange forventninger ikke nået. Men aldrig har en udmelding været i så stor kontrast til det, der faktisk blev gjort. Og derfor kan jeg ikke andet end at sidde tilbage med en grundlæggende bekymring for, hvilken værdi vi reelt kan tillægge aftalen: Hvad betyder et stærkt Masterclass? Hvad menes med stærkt kvindehold? Og hvad er et stort socialt engagement? Hvis det betyder det samme som “bæredygtig økonomi”, står vi tilbage med en hensigtserklæring med et ualmindeligt stort rum for fortolkning. Og dermed en markant udvanding af aftalen som helhed.

Flerklubskoncerner, integritet og gennemsigtighed

Temaet omkring flerklubsejerskab har naturligt været i centrum siden GFH som flerklubskoncern overtog aktiemajoriteten.

Flerklubskoncernerne kommer uomtvisteligt til at præge fodbolden fremover. Primært fordi økonomien i køb og salg af spillere er blevet så stor, at man ved ejerskab af flere klubber - på mange forskellige niveauer - kan skabe sig en konkurrencefordel i markedet, hvor spillere kan flyttes frem og tilbage internt mellem koncernejede klubber. Dermed kan transferkroner spares, flexibilitet opnås og spillere udvikles optimalt og sælges ud af koncernen med stor profit.

Er man som fodboldklub og fodboldfan ikke bekymret for denne udvikling, begår man efter min bedste overbevisning en stor fejl.

I forbindelse med Værdiaftalen er spørgsmålet så, hvordan GFH vil sikre, at Brøndby IF bevares som en selvstændig enhed i sin egen ret, hvor hensyn og prioriteringer til fordel for andre af GFHs klubber ikke overskygger hensynet til Brøndby IF?

Emnet berøres flere gange i hensigtserklæringen, med en klar hensigt om, at transaktioner altid skal være i selskabets interesse. En hensigt som alt andet lige må antages som en selvfølglighed, så længe selskabet er noteret på børsen, og derved skal tjene alle aktionærernes interesser.

Det interessante er, hvordan det sikres. Og det står skarpest beskrevet i den juridiske del af aftalen pkt 2.2.2:

“Med henblik på at sikre gennemsigtighed orienteres Brøndby IF's bestyrelse i tilstrækkeligt omfang om de vigtigste forhold i alle gennemførte, væsentlige spillerhandler. Alle oplysninger skal holdes fortroligt i bestyrelsen og overholde gældende lovgivning.”

Gennemsigtighed er jo godt. Men den praksis, der er lagt op til i Værdiaftalen, indeholder en række faldgruber, som man skal være yderst opmærksom på, herunder følgende formuleringer:

“tilstrækkeligt omfang”

“de vigtigste forhold “

“alle gennemførte, væsentlige spillerhandler.”

For det er faktisk en markant forringelse af de eksisterende forhold.

Bestyrelsen i et selskab er den øverste ledelse mellem generalforsamlinger. Det er bestyrelsen, som er ansvarlig overfor aktionærerne (alle aktionærer - ikke kun majoritetsejeren) og kan holdes ansvarlig, hvis der træffes fx ulovlige eller uansvarlige beslutninger. Bestyrelsen er også arbejdsgivere for direktionen og den sportslige ledelse. Og de har af den grund adgang til al information og alle detaljer af klubbens forretning, såfremt de ønsker det. Det er simpelthen ikke muligt, at der skulle være dele af forretningen, som bestyrelsen ikke kan få adgang til at evaluere på.

Derfor har bestyrelsens medlemmer allerede i dag - i det omfang de måtte ønske det - adgang til alle informationer vedrørende en spillerhandel. Og var jeg stadig bestyrelsesmedlem, så ville jeg have svært ved ikke at blive en smule provokeret over formuleringen fra Værdiaftalen. For hvem er det nu, der skal afgøre, om man bliver “tilstrækkeligt informeret”, hvad der er “de vigtigste forhold” og hvilke spillerhandler, der er væsentlige?

Tilbage står altså at det tiltag, der i aftalen skal sikre gennemsigtighed omgkring transfere mellem koncernklubber, allerede findes. Og derfor kunne man med rette påpege, at aftalen på dette punkt er flotte ord mere end reelt indhold.

Men for mig at se er det desværre værre end det. Bliver det praksis, at bestyrelsen kun bliver delvist informeret om dele af forretningen, så er det en forringelse af den nuværende gennemsigtighed. Ydermere giver aftalen det indtryk af, at GFH reelt ikke anser bestyrelsen som selskabets ledelse i praksis. At ledelsen de facto ligger hos GFH, og bestyrelsen til nøds kan orienteres om de væsentligste forhold. Og det var akkurat den bekymring, som Værdiaftalen helst skulle modvirke og ikke styrke.

Ser vi bort fra, at gennemsigtighedstiltaget allerede findes -  er der, efter min bedste overbevisning, stadig flere grunde til at være yderst skeptisk over for aftalens model.

Jeg skal ikke tale på vegne af andre. Men som fanrepræsentant i bestyrelsen, ville jeg fx sige pænt nej tak til den rolle som vagthund, der lægges op til. Det er simpelthen en umulig opgave som fanrepræsentant at agere dommer over de enkelte transfers. Er lønnen den rigtige? Er vilkårene gode nok? Er prisen for lav eller høj? Der er så mange sportslige og forhandlingsmæssige elementer ved både lejeophold og transfers, at du aldrig ville have et entydigt svar, som fanrepræsentanten kan reagere på.

Og selv i det tilfælde, at Fanrepræsentanten skulle finde, at en transfer eller et lejeophold ikke er i klubbens interesse, så er personen underlagt tavshedspligt. Man kan ikke engang kommunikere (udadtil), at man ikke mener, at Værdiaftalen er overholdt.

Fra et forretningsmæssigt synspunkt, er det forståeligt at GFH ønsker at udnytte deres position som flerklubsejer optimalt, og derfor heller ikke ønsker gennemsigtighed omkring deres forretningsdispositioner som en del af Værdiaftalen.

For Fanafdelingens medlemmer er det til gengæld afgørende, at man ikke får en falsk tryghed ved at tro Værdiaftalen sikrer gennemsigtighed. For i indhold, så gør den ikke dette. Måske snarere tværtimod.

Fraværet af reelle garantier

Aftalen - ikke mindst hensigtserklæringen - indeholder dog rigtig mange fornuftige elementer. Der, hvis de reelt sætter rammen for driften af klubben, er en stor sejr for Fanafdelingen og fodbolden. Det skal man bestemt ikke negligere. Det er flot forhandlet af Fanafdelingen og der er hensigter, som vi må håbe bliver rettesnoren for klubben mange år fremover.

Men når man læser aftalen, er omfanget af reelle garantier så lille, at man har grund til at blive bekymret. Det gælder blandt andet stadionnavnet:

“Brøndby IF forstår og anerkender, at navnet på vores stadion er et vigtigt symbol på vores historie og identitet, og hvis der på et tidspunkt i fremtiden træffes beslutning om at indgå i en potentiel dialog med en stadionsponsor, vil drøftelserne ske med den største respekt og omtanke for vores arv og brand. I forbindelse med sådanne mulige drøftelserne skal Brøndby IF mødes med en fanrepræsentant og formandskabet for Fanafdelingen for at sikre, at fansenes synspunkter bliver hørt.

Her ligger djævlen i detaljen. For det er ikke et evt. stadionsponsorat, der skal være med respekt for klubbens arv og brand. Det er alene drøftelserne. Hvad de eventuelle drøftelser ender ud i, kan være noget helt andet, som hverken aftalen eller fans har indflydelse på. I praksis sikrer aftalen alene at Fanafdelingen bliver hørt - en proces som alle med forstand på at drive en fodboldklub forhåbentlig havde gået igennem alligevel.

Hvad angår generel gennemsigtighed for klubbens aktionærer, så har det været et tema, at man har ønsket Brøndby IF skulle forblive på børsen, da det sikrer en langt større gennemsigtighed og adgang til information for både aktionærer og omverden - herunder fans. I aftalen er det alene blevet til følgende i hensigtserklæringens pkt 2.1.2:

“Brøndby IF og Fanafdelingen ser i fællesskab værdien i, at klubbens aktionærer har adgang til selskabets beslutninger på generalforsamlinger,..”

Og det lyder selvfølgelig godt. Men i indhold bekræfter aftalen alene en selvfølgelighed i, at en aktionær har adgang til generalforsamlingen i det selskab, som man ejer aktier i. Det begrænser ikke GFH i at afnotere selskabet fra børsen. Eller sætter rammer for hvordan der i så fald skabes gennemsigtighed for omgivelserne. Det er udelukkende et absolut minimum af commitment, som allerede findes selskabsretligt i dag.

Et andet tema er, hvad der skal ske med Brøndby IF, når GFH engang vil sælge videre. Og forestiller vi os, at der ikke var en Værdiaftale, så ville både fans og kollegaer i Superligaen naturligvis forvente, at man vil leve op til Divisionsforeningens regelsæt for netop ejerskifte. Men heller ikke det garanteres i aftelen:

“Brøndby IF vil overholde Divisionsforeningens regelsæt for ejerskifter i dansk fodbold (og/eller samarbejde med Divisionsforeningen i tilfælde af manglende overholdelse).”

Igen bliver man næsten mere bekymret af indholdet i Værdiaftalen end man var uden. For med Værdiaftalen står det klart, at man alene lover at samarbejde med Divisionsforeningen i det omfang, man ikke vil overholde retningslinjerne i en salgsproces.

Fanafdelingen har aldrig været vigtgere

Tilbage står vi med en historisk og banebrydende aftale. Men primært i sit format.

Aftalen bliver kaldt en ramme, der skal udgøre platformen for det fremtidige samarbejde og give mulighed for indflydelse i fremtiden. Og alene af den grund kan det give mening at stemme for aftalen, og så tage et skridt af gangen herfra. For gensidig anerkendelse fremmer samarbejde og sammenhold. Noget som jeg tror alle Brøndbyfans higer efter lige nu.

På den anden side er det også skelsættende i dansk fodbold, at så stor en klub som Brøndby IF nu indgår i en flerklubskoncern. Og for Brøndby IF er salget til GFH et point of no return, hvor klubbens fremtid og skæbne for første gang ligger i hænderne på et selskab, der alene er i Brøndby IF for pengens skyld. Og jeg kan derfor også godt forstå dem, der vil mene, at en aftale med så få indholdmæssige håndsrækninger, risikerer at legitimere og fremme en udvikling i fodbolden som man ikke ønsker. Husk på, at Fanafdelingens vedtagne politik er, at man er modstander af både flerklubsejerskaber og udenlandske ejere.

Som så mange andre, vil jeg derfor afslutte med at sige, at der hverken er rigtige eller forkerte stemmer på søndag. Der er lige så mange nuancer og holdninger, som der er medlemmer af Fanafdelingen.  Og når Fanafdelingen i morgen skriver historie med over 600 tilmeldte til generalforsamlingen, er netop selve generalforsamlingen og organiseringen af fans måske det allervigtigste. Og den største sejr.

For uanset hvad man stemmer til Værdiaftalen, så må man gøre det med en bevidsthed om, at aftalen alene kan være et et første skridt. Organisaeringen af fans, og det fortsatte arebjde for at sikre Brøndby IFs intigritet som en fodboldklub i egen ret, ligger foran os.  Læner man sig tilbage og tror, at man med aftalen er signifikant bedre beskyttet mod fremtidens udfordringer end man var før, så bliver man formentlig skuffet. For det er der, efter min bedste overbevisning, intet belæg for.

God generalforsamling til alle medlemmer af Fanafdelingen.