3POINT
Nyheder23. okt. 2017

Kynisk Brøndby-sejr i prestigeopgør

Med et ægte hattrick blev Ertugrul Teksen hovedperson, da Brøndby IF vandt en klar sejr i prestigeopgøret mod FC Nordsjælland i U/19-Ligaen. Inden sidste lørdag

3point person
3point.dk23. okt. 2017

Med et ægte hattrick blev Ertugrul Teksen hovedperson, da Brøndby IF vandt en klar sejr i prestigeopgøret mod FC Nordsjælland i U/19-Ligaen. Inden sidste lørdag havde Brøndbys hold i U/19-Ligaen af forskellige årsager ikke spillet en eneste turneringskamp i tre uger. Otte dage senere har holdet så haft gang i en engelsk uge med tre kampe - mod Randers FC sidste lørdag, en pokalkamp mod HB Køge onsdag og senest mod FC Nordsjælland lørdag i den forløbne weekend. Traditionelt er prestigeopgørene på ungdomsniveau mellem netop Brøndby og FCN både underholdende og velspillede, og denne lørdag var ingen undtagelse. Samtidig gjaldt det vigtige point, hvor en eventuel vinder for alvor ville byde sig til i toppen af rækken. Til opgaven havde Brøndby-træner Frederik Birk valgt disse 11 fra start:Casper Hauervig Christian Enemark (A) - Anton Skipper Hendriksen - Frederik Tønsberg - Gregers Arndal-Lauritzen Filip Blazek August Vitus Frandsen - Jesper "Jobbe" Lindstræm Ertugrul Teksen Andreas Bruus - Magnus Warming Med tre spillere fra det senest udtagne U/19-landshold i startopstillingen - Kasper Jørgensen, Marcus Gudmann og Andreas Skov Olsen - mod Brøndbys ene i Casper Hauervig var gæsterne fra Farum favoritter på papiret, og i kampens indledning levede de til fulde op til det prædikat. FC Nordsjælland greb straks dirigentstokken og var klart spilstyrende de første tyve minutter. I en grad så man udenfor sad med en følelse af, at det blot spørgsmål om tid, før de fik hul på bylden. Imidlertid blev det stort set kun til skud udefra, mens de store chancer faktisk tilfaldt hjemmeholdet. Mål ændrer fodboldkampe Den første kom i 10. minut. da Andreas Bruus og Magnus Warming på grænsen til offside kom helt fri med nordsjællændernes målmand. Førstnævnte trak forbi keeperen og afsluttede fra en halvspids vinkel mod det tomme mål, men på forunderlig vis strøg bolden forbi den fjerneste stolpe. Ti minutter senere fik Ertugrul Teksen så hul på bylden efter et flot angreb, hvor Teksen selv var med i opspillet. Offensivspilleren lagde bolden af til Jesper "Jobbe" Lindstræm, der ekspederede den videre ud til venstre, hvor Magnus Warming trak mod baglinjen og lagde bolden skråt tilbage i feltet, hvor Ertugrul Teksen mødte den med en præcis indersideafslutning. På det tidspunkt var gæsterne fra Farum stadig spilstyrende, men af fodboldens mange klichéer kom denne gang til sin ret. Mål ændrer fodboldkampe, og det gjorde det i den grad lørdag eftermiddag på bane 2 i Brøndby. Efter scoringen kom hjemmeholdet gradvist mere med i kampen for til sidst i halvlegen at sætte sig på spillet. Efter en halv times spil slap Jesper "Jobbe" Lindstrøm alene igennem, men afsluttede lige på målmanden. Kort efter sendte August Vitus Frandsen bolden ud til Gregers Arndal-Lauritzen på venstre kant. Efter et par træk sendte backen bolden skråt tilnage til Ertugrul Teksen, som hamrede mod mål, men FCN-keeperen reddede flot helt oppe i krogen. Godt og vel fem minutter før pauseføjtet lynede Teksen igen og denne gang med held. På et flot oplæg fra Andreas Bruus sendte dagens 10'er bolden fladt ind helt ude ved den ene stolpe til blå/gul pauseføring på 2-0. Hattrick fuldbyrdet FC Nordsjælland kom ud til anden halvleg med ny energi i forsøget på at vende kampen, men i lighed med første halvleg var det Brøndby, der tilspillede sig de største chancer. Og ganske langsomt gik gassen af den nordsjællandske ballon. Jesper "Jobbe" Lindstræm, Andreas Bruus og indskiftede Mileta Rajovic havde alle gode scoringsforsøg, inden Ertugrul Teksen med et kvarters tid tilbage fuldbyrdede sit hattrick. Teksen modtog bolden i højre side, trak ind i feltet og hamrede den faldt ind ved nærmeste stolpe. Kort efter fik gæsterne reduceret på et skud fra kanten af feltet som blev rettet af og derfor snød en sagesløs Casper Hauervig i Brøndby-målet. Den smule spænding, der nu kom ind i opgøret blev dog hurtigt forpurret af en vel gennemført Brøndby-omstilling efter en FCN-dødbold. Casper Hauervig havde først flot reddet et nærgående frispark for derpå at gribe det efterfølgende hjørne og sende bolden hurtigt i spil. Indskiftede Agust Hlynsson modtog bolden midt på banen og satte i et rush ned mod feltet. Efter en kropsfinte afsluttede han fra buen og kunne se bolden stryge fladt ind ved den nærmeste stolpe til islændingens første scoring i den gule trøje. Efter et par chancer til begge sider kunne dommer Tinna Høj Christensen fløjte et underholdende og velspillet opgør af, hvor Brøndby viste klart mest kynisme i begge felter. En kynisme, der blev kampafgørende. Kampen i tal Brøndby IF - FC Nordsjælland 4-1 (2-0) 21. minut: 1-0; Ertugrul Teksen 23. minut: Gult kort til Andreas Bruus (BIF) 39. minut: 2-0; Ertugrul Teksen 43. minut: Gult kort til Magnus Finne Wørts (FCN) 54. minut: Agust Hlynsson ind / August Vitus Frandsen ud 63. minut: Gult kort til Agust Hlynsson (BIF) 64. minut: Gult kort til Frederik Tønsberg (BIF) 67. minut: Gult kort til Nicklas Strunck Jakobsen (FCN) 74. minut: Mileta Rajovic ind / Magnus Warming ud 76. minut: 3-0; Ertugrul Teksen 79. minut: 3-1; Andreas Skov Olsen 81. minut: Mads Eslund ind / Ertugrul Teksen ud 83. minut: 4-1; Agust Hlynsson 86. minut: Gult kort til Gregers Arndal-Lauritzen (BIF)Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF’s kampprogram

Mest kommenterede nyheder