3POINT
Kvistgaarden brøler mod Sydsiden

Teis Markfoged

Nyheder3. jun. 2022

Kvistgaarden: Tror på topscorertitel

Mathias Kvistgaarden blev i mesterskabsspillet en stor profil for de blå/gule, og sæsonen sluttede med fem mål for den unge angriber, som nu satser på at løbe med topscorertitlen i den kommende sæson.

3point person
Jesper Hammeken3. jun. 2022

Mathias Kvistgaarden fik i den netop overståede sæson sit gennembrud for Brøndby IF. Angriberen var i det meste af mesterskabsspillet en fast del af startopstillingen, ligesom han scorede fem mål over hele sæsonen. Den unge angriber har nu et mål om at træde i fodsporene af Mikael Uhre, som forlod Brøndby tilbage i januar.

- Der er ingen tvivl om, at det er store sko at udfylde, men jeg er villig til at tage kampen op, og jeg vil gøre alt for, at jeg kan blive den næste 'Uhre', hvis man kan sige det sådan, fortæller Kvistgaarden til bold.dk.

Mikael Uhre blev i forrige sæson topscorer i 3F Superligaen, og den titel tror Mathias Kvistgaarden på, at han kan tage i den kommende sæson. Angriberen understreger dog, at det vigtigste for ham er, at holdet laver mål. 

- Selvfølgelig har jeg en tro på det. Jeg ved udmærket godt, at der er mange angribere, som også er gode til at lave mål, men jeg har 100 procent en tro på, at det godt kunne gå hen og blive mig, siger han og fortsætter.

- Jeg vil arbejde stenhårdt for det, for jeg har altid gået efter at være den, der laver flest mål. Det skal ikke lyde forkert på nogen måde, eller som om jeg ikke er glad, når de andre fra holdet scorer, for det er lige så vigtigt. 

Den kommende sæson i 3F Superligaen starter for Brøndbys vedkommende d. 17/7, når de blå/gule tager imod AGF.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder