3POINT
Nyheder5. maj 2019

Kvistgaarden-show i storsejr over SønderjyskE

Udover selv at score tre gange fik Mathias Kvistgaarden lagt op til tre mål og fremtvunget et straffe, da Brøndby IF lørdag eftermiddag vandt med hele 8-1 på ud

3point person
3point.dk5. maj 2019

Udover selv at score tre gange fik Mathias Kvistgaarden lagt op til tre mål og fremtvunget et straffe, da Brøndby IF lørdag eftermiddag vandt med hele 8-1 på udebane over SønderjyskE i U/17-Ligaen. Oliver Rytter med to samt Giran Pyne-Cole, Matin Saleh og Magnus Ravn stod for de øvrige blå/gule scoringer. Lørdag skulle Brøndby IF en tur til Haderslev for at møde bundholdet i U/17-Ligaen SønderjyskE. De blå/gule fra Vestegmem skulle rette op på seneste weekends nederlag på hjemmebane mod Esbjerg fB, og til den opgave havde Brøndby-træner Anton Lyme valgt disse 11 spillere fra start:Lucas Ziegler Matin Saleh - Cornelius Allen - Oscar Salling - Filip Andersen Marinus Larsen Giran Pyne-Cole - Frederik Valdbjørn Oliver Rytter Mathias Kvistgaarden - Christian Friedrich Lad det være sagt med det samme. Det blev en aldeles fornøjelig eftermiddag for de blå/gule i Haderslev. Især i første halvleg raslede målene ind på samlebånd, og der stod Brøndby IF på de seks af dem. SønderjyskE fik undervejs reduceret til 1-5. Efter pausen lettede gæsterne trykket på gaspedalen, men det blev alligevel til yderligere to scoringer og dermed en sejr på forbløffende 8-1. Brøndbys otte mål blev fordelt på fem forskellige spillere. Mest iøjnefaldende var Mathias Kvistgaarden (i midten på billedet) med tre scoringer, Oliver Rytter (til højre) nettede to gange, mens Giran Pyne-Cole, Matin Saleh (til venstre) og indskiftede Magnus Ravn stod for hver en scoring. 3point.dk lader Brøndbys fem målscorere beskrive deres egne scoringer i kronologisk rækkefølge. Oliver Rytter om 0-1: - Der bliver begået et straffespark på Kvistgaarden. Jeg sparker bolden ind nede i venstre hjørne, mens keeperen hopper til den modsatte side. Giran Pyne-Cole om 0-2: - Der sker det, at Filip har bolden i venstre side og laver et indlæg til Kvistgaarden. Derefter spiller han bolden videre til mig, der så sparker den ind. Mathias Kvistgaarden om 0-3: - Målet er lidt tilfældigt. Christian løber dybt og bliver tacklet, hvorefter bolden ender for mine fødder, og så er den ikke så svær at lave mål på. Matin Saleh om 0-4: - Vi bryder igennem i venstre side, hvor bolden bliver lagt ind til Kvistgaarden, som prikker den videre i højre side, hvor jeg kommer løbende. Jeg kommer ud i en lidt spids vinkel, men får alligevel sparket bolden ind. Mathias Kvistgaarden om 0-5: - Vi har noget spil ude foran feltet, hvor der kommer en høj bold ind omkring pletten. Jeg ved ikke lige om jeg hopper højere eller timer det bedre, men under alle omstændigheder får jeg hovedet på og sendt bolden over målmanden. Mathias Kvistgaarden om 1-6: - Jeg er i en en-mod-en situation, og med to træk kommer jeg forbi min modstander og lægger bolden over i det lange hjørne. Oliver Rytter om 1-7: - Kvistgaarden får en lang bold i en duel med deres midtstopper, og han lægger den så af ude foran felten, hvor jeg sparker den op i det lange hjørne. Magnus Ravn om 1-8: - Vi spiller nede i forsvaret og får splittet deres midtbane, så Giran har frit løb ned mod deres bagkæde. Han lægger bolden lidt ud til siden til mig, og jeg tager et træk forbi en mand og sparker den ind. Som det kan ses, så blev Mathias Kvistgaarden kampens helt store profil med en afgørende rolle i hele syv ud af Brøndbys otte mål. Tre scoringer, tre assists samt et fremtvunget straffespark blev det til for den 17-årige Brøndby-angriber, der er på kontrakt hos de blå/gule frem til sommeren 2021. Kampen i tal SønderjyskE - Brøndby IF 1-8 (1-6) 11. minut: Gult kort til Lasse Roager Haysen (SjE) 15. minut: 0-1; Oliver Rytter (straffe) 16. minut: 0-2; Giran Pyne-Cole 25. minut: 0-3; Mathias Kvistgaarden 30. minut: 0-4; Matin Saleh 34. minut: 0-5; Mathias Kvistgaarden 39. minut: 1-5; Valdemar Frahm 40. minut: 1-6; Mathias Kvistgaarden 42. minut: Solomon Opoku (U/15) IND / Cornelius Allen UD 42. minut: Magnus Ravn IND / Christian Friedrich UD 50. minut: Andreas Eriksen IND / Oscar Salling UD 55. minut: 1-7; Oliver Rytter 59. minut: Gult kort til Victor Ryberg Schlage (SjE) 76. minut: Gult kort til Bastian Toelhøj (SjE) 81. minut: Gult kort til Matin Saleh (BIF) 88. minut: 1-8; Magnus RavnStillingen i U/17-Ligaen Brøndbys resultater og program

Mest kommenterede nyheder