3POINT
Kvistgaarden jubler mod Silkeborg

Teis Markfoged

Nyheder26. maj 2022

Kvistgaarden om gennembrud: Lige så hurtigt man er kommet ind, lige så hurtigt kan man ryge ud igen

Den kun 20-årige Mathias Kvistgaarden har for alvor slået igennem i Superligaen dette forår. Det kulminerede da han i søndags blev dobbelt målscorer i 2-1 sejren mod Silkeborg og ligeledes blev kåret som månedens unge spiller i Superligaen for maj måned.

3point person
Caroline S. Nielsen26. maj 2022

Da 3point.dk fangede Mathias Kvistgaarden i mixed zone efter kampen mod Silkeborg, var det en tilfreds fodboldspiller, som kunne reflektere over en sæson, hvor han havde fået sit personlige gennembrud. I første omgang fokuserede han dog på holdet, og det vigtige mål for Brøndby som klub om at komme ud i Europa.

- Vi vidste, at hvis vi skal ud og spille i Europa, så skulle vi i hvert fald bruge en sejr i dag. Så vi har gjort vores del, resten kan der kun krydses fingre for, udtalte han til 3point.dk og fortsaatte; 

- Det kræver et hold der står sammen, og det kræver et hold der står skulder mod skulder, for at komme ud af sådan en krise. Vi har løftet i flok og er kommet godt tilbage her i slutningen af sæsonen. 


Kvistgaarden får fenerbache efter sejr mod Silkeborg

Teis Markfoged © All rights reserved

Egen succes 

Kvistgaarden slutter formentligt sæsonen af med fem mål, et resultat han er glad for. Han ved dog også, at det gælder om at blive ved med at præstere fremadrettet. 

- Lige så hurtigt man er kommet ind, lige så hurtigt kan man ryge ud igen, lød det således fra angriberen

I kampen mod Silkeborg i søndags viste han dog sit værd, da han fik scoret et mål foran Sydsiden - noget han har drømt om at gøre længe. 

- Det var længe ventet, og det er jeg sindssygt glad for. Det var stort og en fed følelse - endnu bedre end jeg havde forestillet mig. 


Akrobaten Kvistgaarden mod Silkeborg

Teis Markfoged © All rights reserved

Fremtiden

På trods af, at en stor drøm for Mathias Kvistgaarden er at spille i udlandet en dag, så er han glad for at være i Brøndby lige nu og det er her han ligger sit fokus. 

- Selvfølgelig kan det gå stærkt og det ville være fantastisk hvis sådan noget kunne ske, men lige nu er jeg i Brøndby og jeg drømmer om at slå igennem her i Superligaen og blive en stor angriber, udtaler han.  

For ikke ret længe siden forlængede Kvistgaarden også sin kontrakt med Brøndby, og den udløber i sommeren 2025.

 

 

 

 

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder