3POINT
Nyheder16. mar. 2019

Kvistgaarden og Friedrich sikrede U/17-holdet super forårsstart

Mathias Kvistgaarden scorede to gange og Christian Friedrich en enkelt. Det var nok til at sikre Brøndbys U/17-hold en super start på forårssæsonen, da de vandt

3point person
3point.dk16. mar. 2019

Mathias Kvistgaarden scorede to gange og Christian Friedrich en enkelt. Det var nok til at sikre Brøndbys U/17-hold en super start på forårssæsonen, da de vandt 3-1 over Randers Freja på udebane. Lørdag eftermiddag var det endelig tid til at tage hul på ligaen igen for Brøndbys U/17-holds vedkommende. De skulle på udebane op mod Randers Freja og cheftræner Anton Lyme havde valgt følgende startopstilling til kampen:Tobias JuulJoseph Mwamba - Oscar Salling - Cornelius Allen - Matin SalehMarinus Løvgren LarsenFrederik Valdbjørn - Giran Pyne-ColeAndreas EriksenMathias Kvistgaarden - Andrew Oseni

Brøndby flyvende fra start

Brøndby-spillerne kom flyvende ud af starthullerne og satte Randers-spillerne under pres fra start. Hjemmeholdet havde svært ved at håndtere det hårde og aggressive pres fra de blågule og det udmøntede sig også i to scoringer af Mathias Kvistgaarden inden pausen. - Jeg synes vi spillede en god første halvleg, især de første 20 minutter hvor Randers slet ikke havde bolden, lyder det fra den dobbelte målscorer, inden han beskriver sine to mål: - Vi fik et straffespark efter et hjørnespark, fordi en af deres spillere ramte bolden med hånden. Jeg sagde, at jeg gerne ville tage og fik også lov. Jeg synes selv, at jeg sparkede den sikkert ind. Ved det andet mål løb jeg dybt, kom alene igennem og fik taget et godt træk uden om målmanden, inden jeg sparkede den ind.

Omstilling punkterede Randers

Hjemmeholdet lavede nogle justeringer fra anden halvlegs start og kom bedre med i kampen. Det kastede også en reducering af sig. - Anden halvleg var svær, for vi vidste, de ville komme hårdt fra start. Det blev især svært med deres reducering, men efter noget tid kom vi mere på bolden igen og fik lavet et mål efter en rigtig god omstilling. Det var den indskiftede angriber Christian Friedrich, der scorede målet og lukkede kampen til 3-1. Han får flotte ord med på vejen af Kvistgaarden for scoringen: - Det var en omstilling, hvor jeg synes vi fik splittet deres bagkæde. Med Christians fart og kynisme tror jeg at vi alle havde set målet, før det blev scoret. Det endte altså med en super forårsstart og en sejr på 3-1 til Brøndby og det var vigtige point i den tætte top i U/17 Ligaen. - Det er super vigtigt at vi kommer godt fra start, hvis vi vil op og kæmpe om guldet. Og jeg vil sige, at selvom vi har svære perioder i dag, så er jeg stolt af drengene og glad for at folk kæmpede til det sidste, slutter den dobbelte målscorer Mathias Kvistgaarden. KAMPEN I TAL: Randers Freja U/17 - Brøndby IF U/17, 1-3 (0-2) 27. minut: 0-1; Mathias Kvistgaarden (straffe) 30. minut: 0-2; Mathias Kvistgaarden 56. minut: Giran Pyne-Cole UD / Laurids Brandt Andersen IND 61. minut: Gult kort til Andreas Eriksen 61. minut: Andreas Eriksen UD / Oliver Rytter IND 65. minut: 1-2; Oscar Salling (selvmål) 71. minut: Gult kort til Oscar Salling 78. minut: Andrew Oseni UD / Christian Friedrich IND 86. minut: 1-3; Christian Friedrich 87. minut: Gult kort til Christian Friedrich 90. minut: Gult kort til Oliver Rytter Du kan se den samlede stilling i U/17 Ligaen her (screendump fra dbu.dk)

Mest kommenterede nyheder