3POINT
Nyheder26. jan. 2020

Kvistgaarden og Arabaci sikrede U/19-holdet testsejr

Mathias Kvistgaarden og Roni Arabaci scorede målene, da Brøndby IF's U/19-hold lørdag eftermiddag testsejrede med 3-1 over FC Roskildes ditto. FOTO: Ian Nielsen

3point person
3point.dk26. jan. 2020

Mathias Kvistgaarden og Roni Arabaci scorede målene, da Brøndby IF's U/19-hold lørdag eftermiddag testsejrede med 3-1 over FC Roskildes ditto. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndbys Superliga-hold spillede lørdag træningskamp mod Hvidovre og vandt 3-0. Samtidig spillede Joakim Mattssons U/19-hold en testkamp mod FC Roskilde. Brøndby-træneren havde valgt følgende startopstilling til kampen:Tobias JuulMatin Saleh - Elias Gärtig - Joseph Mwamba - Jahlane Forbes (prøvespiller)Oliver Rytter - Mikkel Eslund - Frederik Valdbjørn - Jagvir SinghMathias Kvistgaarden - Roni ArabaciDet endte med en Brøndby-sejr på 3-1, hvor det var angriberne Mathias Kvistgaarden (x2) og Roni Arabaci, der scorede målene for Mattssons tropper. Der var både positive og negative ting at tage med fra testen, lyder det fra cheftræneren. - Vi havde fokus på vores føste pres, genpres og defensive struktur. Det var en lidt usammenhængende indsats, hvor vi spillede i for lavt tempo med bolden og brugte for mange berøringer, siger Mattsson til 3point.dk. - Men det var dejligt med en sejr og vi kom til mange chancer, uden mange af de spillere, som spillede mange kampe for os i efteråret. U/19-holdet måtte blandt andre se bort fra Mads Hermansen, Jesper Lindstrøm, Peter Bjur, Anis Ben Slimane og Emil Staugaard, som alle har spillet for holdet i efterårssæsonen. Senere lørdag har vi også en reaktion fra Mathias Kvistgaarden, som scorede to gange i testsejren. Vi følger også op på prøvespilleren Jahlane Forbes, som vi er ved at få mere information om.

Mest kommenterede nyheder