Kvist: Brøndby har skubbet os af tronen i år
William Kvist erkender, at Brøndby har skubbet FCK af tronen i denne sæson, hvor de blågule har vundet tre ud af tre. Tre derby-kampe og tre Brøndby-sejre. Det

William Kvist erkender, at Brøndby har skubbet FCK af tronen i denne sæson, hvor de blågule har vundet tre ud af tre. Tre derby-kampe og tre Brøndby-sejre. Det er facit i sæsonen 2017/18. De blågule er foran rivalerne i Superliga-tabellen og har nu også slået dem ud af pokalturneringen. FCK-anfører William Kvist erkender, at der er sket et tronskifte - i hvert fald i denne sæson. - I år, ja, det må vi give dem, at de vinder tre i træk. Det var en lige kamp og ud over det første kvarter er vi godt tilfredse med forløbet af kampen. Vi ville meget gerne have puttet en ind. Hvis du spørger Brøndby, føler de nok også, at vi fik presset dem meget godt ned, siger Kvist til TV3 SPORT. - Tronskifte i år, det må vi bare erkende, de har vundet tre ud af tre. Vi har heldigvis et par muligheder tilbage. De to mandskaber mødes muligvis igen to gange yderligere i foråret i mesterskabsspillet.